Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lampen. Da læste de aviser. Da politiserte de. Først
var det den store verdenspolitik, og saa den nærmere,
eller, endnu vigtigere, formandskapets forhandlinger i
Lille-Weltwil. Han vilde saa gjerne tale med faren om
denslags; ti vistnok undslog hans far sig for alle offent-
lige hverv, men likesom han overskuet bygden fra sin
høie gaard heroppe, hadde han ogsaa et vidt og klart
syn og en stor indre likevegt, naar det gjaldt at be-
dømme bygdens regjerende herrer og deres styre. Folk
la stor vegt paa hans dom, og Christian selv trak mangen
sak frem for at faa høre, hvorledes den gamle uttalte sig
om den — langsomt og besindig. Om søndagene gik
de undertiden ned i vertshuset sammen og tok da sæte
blandt bygdens bedste, men allerhelst blev de hjemme.
Det var ikke længer siden end igaaraftes, de hadde
snakket om at de skulde gaa og høre et socialpolitisk
foredrag nede i byen, men faren hadde ombestemt sig.
«Si mig — hvor kan vi nu ha det hyggeligere end her
i stuen vor?» hadde han sagt.
Under saadanne tanker kom unge Blochinger med
sit las højere og høiere, kom ut av skogen og op paa
Heinzenberg, paa hvis brede ryg den lille vei løp mellem
jorderne og hen til huset. Paa lang avstand saa han
at faren kom ut av fjøset med en kurv paa ryggen, og
gik henimot bænken under vinduerne. Det hvite haar
lyste. Ja statelig var han, det var sandt, og endda var
det ingenting nu mot før han blev syk. Nu støttet han
sig ganske tungt paa en stok og gik temmelig forover-
bøiet. Christian syntes ogsaa at klærene var blit saa
altfor vide til ham i det sidste.
Den unge fulgte faren med blikket. Han la merke
til hvor tungt han satte sig paa bænken, han som ellers
aldrig pleiet at unde sig nogen hvile under dagens ar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
