Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 69 —
fik lov til et og andet som den yngste endnu ikke
kunde være med paa. Desuten hadde Theodor anlæg
for tegning og hadde stor sans for malerier som for
alt skjønt, mens Richard brydde sig litet om det, men allike-
vel skulde hun ikke saaledes ha git det ene barn en
glæde og det andet intet. Naturligvis — i en familie,
hvor alle holdt av hinanden, skulde det jo ikke ha nogen
betydning — men allikevel.
Fru Anna lænet sig tilbake i stolen og saa efter-
tænksomt ned paa sine slanke hænder som hun holdt
overkors foran sig paa bordet. En familie, hvor alle
holder av hinanden! Der var noget som gjorde ondt.
Javist holdt de alle av hinanden, manden holdt av
hustruen, hustruen av manden, forældrene av barnene og
omvendt, og brødrene holdt av hverandre, men — de
kom saa let litt fra hinanden allikevel. Manden med sit
overskud av kraft og sit hensynsløse væsen, og guttene
— den ene saa altfor bløt, den anden saa lukket og
utilgjængelig. Hun stod mellem dem alle og forsøkte at
jevne ut; men stadig nye skuffelser gjorde hende usikker
og frygtsom. Nogen rigtig hel glæde i sin mand og
sine sønner kunde hun ikke finde. .
De to gutter reiste sig fra bordet. Theodor la ar-
mene om sin brors skulder og sa: «Kom, saa gaar vi
ned i haven.»
Richard trak sig vrient unda. Han sa ikke et ord,
men i den maate, hvorpaa han gik hen og stillet sig
foran vinduet, laa der trods.
Alfred Schuppiger saa op fra sin avis. «Nu — er
der noget som ikke er dig tillags?» spurte han med sin
bydende stemme.
Richard vendte sig om. Han var blodrød i ansigtet.
Men han svarte ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
