Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den satte mand hadde han alvorlig og sindig forklaret
hende, hvordan det stod til med ham og hvad hun
kunde opnaa hos ham og gjennem ham. Til hans for-
undring hadde hun efter nogen betænkningstid tilstaat
for ham, at hun ikke ganske kunde tilbakevise tanken
om at følge ham som hans hustru. Det hadde jo aldrig
kunnet falde hende ind at se en frier i ham, men hun
var kommet til at nære den største høiagtelse for ham,
og da hun igrunden var fuldkommen ensom i verden,
var det vanskelig for hende at vise et saa godt hjem fra
sig. Rolig og fornuftig hadde de talt sammen om dette,
og de hadde ogsaa talt om ham — Christian — og var
tilslut kommet overens om ikke at gjøre noget overilet,
men ogsaa at høre hans mening, som han jo godt kunde
fortjene, saadan en prægtig søn han var. Han ønsket
derfor at vise sin søn den unge pike som skulde bli hans
stedmor, og vilde ogsaa gjerne gi hende et indblik i de
fredelige forhold, han og hans søn levet i. Saa vilde da
Meieli følge ham hjem til Lille-Wetwil som hans kjære
gjest, og enten bli der for bestandig, eller reise fri og
uhindret derfra, efter som hun selv bestemte, naar hun
hadde set alt.
Med denne oplysning sluttet brevet. Der var ingen
utsmykninger, ingen bøn i smigrende ord om sønnens
bifald, og heller ikke var der nogen egentlig slutning.
Det endte som alle breve fra Fritz Blochinger til hans
søn: «Med hilsen. Din far.»
Christian la arket langsomt og omhyggelig i de
bugter det hadde ligget før. Det føltes næsten som en
lettelse nu da ordet var sagt, imot før da han gik og
pintes av de ubestemte anelser. Han blev sittende en
god stund paa sin sten. Der var nok et litet tryk for
brystet, men han tænkte over brevet, og sa sig selv at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
