Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 128 —
hun dem dukke op bak en busk. Theodor holdt armen
om brorens skulder. Det saa ut som om de spøkte med
hinanden, og allikevel var der noget urolig i Richards
uttryk. Det var som om han nervøst vilde utnytte
stunden saa meget som mulig, av frygt for at det som
nu var saa godt skulde komme bort under hænderne
paa ham. Henimot aftenen saa og hørte hun ikke mere
til dem og gik ned i haven for at se efter dem. Hun
fandt dem i et lysthus, hvor Theodor sat og læste høit
av Schillers Wilhelm Tell, og Richard sat ved siden av
ham og hørte opmerksomt efter med hænderne foldet
paa bordet. Hun foreslog dem en liten tur op til en
utsigt, og snart efter gik de avsted, hun med en søn
paa hver side og armene paa deres skuldre. Det var
ogsaa for hende som om denne dag bragte hende noget
uanet nyt, noget hun altid hadde længtet efter og nu
ikke længer drømte om at opnaa.
Paa markerne stod græsset i halv mandshøide færdig
til at slaas, og over den næsten avblomstrede eng lekte
de hvite sommerfugler sin kjærlighetslk — hemmelig
søkende, findende. Det duftet av engen. Undertiden
lød en fugletrille fra det høie — saa pludselig hørtes den
et sted og døde hen et andet sted, at det var som om
en tonende ball usynlig slyngedes gjennem luften i en
stor bue. Først talte de om hverdagslige ting, om høsten
som nærmet sig, om frugten som holdt paa at bli moden.
Men saa bragte en grænsesten ved veien moren ind paa
egnens historie. Her hadde der engang i gamle tider
staat en bitter bygdekamp. Hun hadde læst meget, og
kom — hun vidste ikke selv hvorledes — ind paa for-
tællinger fra sagntiden og fra virkeligheten. Hun følte
slet ikke hvor lang turen var. Men guttene lyttet aande-
løse. Og sjelden møtte de mennesker. De kom først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
