Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 172 —
«Ja, han er en hædersmand. Jeg fik slik tillid til ham
med en gang».
Der kom større glans i øinene, og det dirret litt om
munden. Det var ikke vanskelig av hendes væsen og
hendes ansigt at læse, at hun satte sig selv lavt, og
dem som var god mot hende høit.
Christian kunde ikke ta øinene fra hende. Ethvert
træk i hendes ansigt, det krusete brune haar ved tin-
dingerne, den klare pande, de smaa, men fyldige hænder
— alt dette betragtet han beundrende og med let hjerte-
banken. Med ett følte han at det var ondt, at han
selv ikke hadde den mindste del i — at mor nu syntes
hun hadde det saa deilig. Det pinte ham at ikke han
og kunde gjøre noget — som kunde øke hendes til-
fredshet. Og atter — paa én gang — kom der en
trang til at trykke hendes haand rigtig, rigtig fast. Han
visste ikke hvad det skulde være godt for, og ikke hvad
han vilde si dermed. Hans længsel blev bare saa sterk
at han næsten blev bange for sig selv.
Kanske følte Meieli hans blik eller kanske fik hun
instinktmæssig en fornemmelse av hvor urolig hans hjerte
slog. Hvordan det nu var eller ikke, hun rørte paa sig,
og kanske for at vende Christians blik fra sig snudde
hun sig og saa utover. Dermed kom hun til at se en
mand, som stod nede paa veien og betragtet landskapet.
Det var det eneste menneske som var at se. Meieli
betragtet ham uvilkaarlig opmerksommere. Han stod og
svinget med en pisk som om det moret ham at høre
den fare skjærende gjennem luften.
Christian fulgte Meielis blik. Og det var som om
der gik et støt gjennem ham.
«Kjender du den fremmede, derborte»? spurte Meieli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
