Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 207 —
skjønte jeg jo .hvad han mente og vilde skynde mig
ind til ham, men i det samme smaldt det saa det braket.
Smed-Heini hadde slaat ind to ruter i glasdøren. Og
saa fik vi jo føtterne med os alle sammen da».
«Dette vil gjøre det endnu vanskeligere for os»,
mumlet Råber. Han skjændte ikke som han ellers vilde
ha gjort.
«Det er nu forbi med freden allikevel», mente Georg.
«Ja det kan du ha ret i», svarte Råber med dump
stemme.
Den unge reiste sig.
Råber knyttet næven og slog i bordet.
«Han maa gi efter!» sa han. «Ja ved Gud, han maa
gi efter». Deri laa der endnu som et litet haap om at
han vilde gi efter godvillig.
I dette øieblik stak Christine hodet ut av døren til
stuen. Hun var i natdragt. Det brune haar var i en
forvirring, og det ellers saa friske ansigt var blekere og
tyndere end før. Kosten var knap nu og arbeidet tungt.
Og sorgen var kommet.
«Vil Dere da aldrig gaa og lægge Dere?» spurte hun,
«Jo, det kunde nok være paatide», svarte faren.
«Mor jamrer sig og vil vite hvad der nu er paa-
færde, siden Dere blir sittende saa længe oppe»,
Georg gispet. Nu da sindsbevægelsen hadde lagt
sig, var han blit søvnig.
«Hvad er saa bestemt?» spurte Christine og kom
helt ut i kjøkkenet.
«Imorgen skal det vise sig», svarte hendes far.
«Vi arbeider ikke mer», mumlet Georg søvnig.
Men Råber reiste sig og pustet tungt ut, som om
han veltet av sig en byrde.
«Det maa bli en forandring», sa han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
