Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr ØL
«De skulde ikke ta saken altfor let», sa Fuchs
stilfærdig.
Alfred Schuppiger lo. «De er saa bekymret, soni
om det var Dem som hadde fabrikken. Jeg lar mig
ikke saa let jage ind i et musehul. Forresten har jeg
latt hitkalde militære for alle tilfældes skyld».
«Hvad sier du!» utbrøt fru Anna. Det lot til at
forskrække hende.
«De skal se, at der staar magt bak viljen».
Fru Anna blandet sig aldrig i sin mands forretnings-
anliggender. Men nu sa hun. «Der skal virkelig herske
megen nød blandt arbeiderne; og det var kanske vor
pligt — —».
Schuppiger blev rød i hodet. «Vore velgjørenhets-
indretninger er bedre end alle andres, og vi gir ikke
lavere lønninger end andre. Jeg forstaar ikke paa hvilket
punkt det er, vi ikke opfylder vor pligt».
Uttrykket var lutter stivsind.
Nu blandet hr. Eusebius sig i det. Hans stemme
var som et svakt ekko mot brumbassens. «Denne gang
er det ikke nøden som driver Deres og de andres
arbeidere. Det er noget andet og — farligere».
«Naa?»
«Der er silret en gift ind i dem — tanken paa eders
rigdom. Der gives tider da alle med engang ser hvad
de forlængst kunde ha set, og med engang undrer sig
over noget de før har tat som selvfølgelig og naturlig.
Jeg har hørt efter hvad der hviskes og tales i disse
tider. Vet De hvordan den som ingenting har føler
likeoverfor den som har alt? Jeg skal si Dem hvad der
sker, naar den følelse dukker op. Det er en bitte liten
flamme som brænder i alle som heter mennesker. Den
brænder stille, tilsyneladende ufarlig, men av og til be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
