- Project Runeberg -  Apotekeren fra Weltwil /
240

(1917) [MARC] Author: Ernst Zahn Translator: Anna Lassen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 240 kem

paa skyer. To av dem hadde skrevet glødende vers
ham angaaende, en fem-seks bragte daglig blomster til
hans kateder, et par tidlig voksne sendte ham øiekast
og regnet med mer eller mindre sikkerhet paa at han
vilde gifte sig med dem. I hele skolen var man enig
om, at han var et ualmindelig menneske.

«Nei den panden, den panden!» sværmet et par
unge piker.

«Som en marmortavle med en cypresgren over»,
hvisket Martha Ohnesorg. Det var ogsaa hende som
hadde forklaret at den mørke lok som laa hen over hr.
Weisers pande var tegn paa ulykke — som han enten
allerede hadde oplevet eller kom til at opleve.

Hemmelig sorg paadigtet ogsaa andre ham, men
han bar den storartet, sa de. Pikebarnene oversaa end-
ogsaa at hans bukser knapt rak ham til støvleskafterne
og at de slitte mansjetter stak langt utfor frakkeærmene.
Men da han saa paa grund av sine forbedrede
formuesforhold fik en ny fin sort klædning, sa
de at han var en overmaade fin herre og førte sig som
en adelsmand.

Felix Weiser stod midt i denne vaar av beundring
og sympati som en jevn og oprigtig ung mand, med
hjertet bankende av glæde over det han allerede hadde
opnaad, og endnu mere over det han tænkte at opnaa.
Han fik ogsaa forstaaelsen av at sympatien og anseelsen
bredte sig. Snart kom den tid, da den ikke længer
indskrænket sig til den letfængelige, sværmeriske ung-
dom. Ansete folk tok hatten av for ham paa en meget-
sigende maate, hvithaarede oldinger nikket venlig til
ham, og fruerne trak ham ind i samtaler som dreiet sig
om hans egen digtning. Og en dame med litterære an-
læg viet ham en aandrik artikel i et av de store blade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Apr 16 16:31:00 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/apoteker/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free