Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 257 —
paa et par favner ved, som han sa, han slet ikke behøvet
at se først.
Mens de sat saadan om bordet, kom Christian ind.
Han hadde ikke hørt om besøket og studset. Da han
saa hvem gjesten var, blev han hvit i ansigtet og kunde
straks ikke faa et ord frem.
«Ta et glas du ogsaa, Christian», bad faren. «Du
ser , byfolk er undertiden ikke ræddere for veiret end
vi selv».
Christian adlød. Han hilste paa gjesten, tok det
fulde glas som faren bød ham, og klinket med de to
andre, men haanden skalv, og da hr. Eusebius ogsaa
høflig drak den unge kone til, fløi en brændende rødme
over hans ansigt. Den kom pludselig og undgik ingen.
En forlegen stilhet faldt over dem alle. Kun apoteke-
ren fæstet blikket koldt og skarpt paa de forvirrede
mennesker.
«Egentlig skulde husets frue ogsaa drikke med» sa
han med skarp betoning. «Paa deres mors vel, hr. Chri-
stian!» — Han klinket atter med den unge.
Christian mumlet et «velgaaende» til svar, men
kunde kuapt holde sig oppe. Det var som om han
rystet av angst, og sveden sprang frem paa panden.
Meieli orket ikke at se paa det. Hun reiste sig
og gik ut av stuen. Hvad var dette med Christian ?!
Og — og med hende selv?! Min gud, min gud, hvad
skal det bli til?!
Men hr. Eusebius førte samtalen ind i et harmløst
spor med sin kjølige ro.
«Hvordan gaar det med Deres gigt, hr. Blochinger?
Nu merker De vel intet mer til den, nu da De har for-
ynget træet ved at indpode det unge friske skud ?»
«Jo veir som idag kjender jeg nok fremdeles», svarte
17 — Apotekeren fra Weltwil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
