Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 259 —
som om den var for trang. Men det hjalp ikke. Pusten
blev ikke lettere for det. Nu lyttet han. Maria kom
ikke ind igjen. Hvad kunde det vel være som hadde
slik hast, at hun ikke engang kunde komme ind og si
adjø? Eller — ventet hun med vilje saa længe? Var hun
ræd for at komme ind?
Bak Blochingers pande tændtes en tanke. Den kom
som et lyn.
Aa — nei, nei!
Han knyttet hænderne, saa de haarde negler gjorde
ondt i kjødet.
Bare at falde paa slikt!
Saa gik han uti skuret igjen. Christian møtte ham.
Men de snakket ikke til hinanden.
FEM OG TYVENDE KAPITEL.
Lampen brændte i stuen. Ovnen gav en behagelig
varme. Utenfor hadde stormen git sig; men sneen
klæbet endnu paa ruterne Og dannet frostroser. Den
som saa gjennem de isfri pletter, saa en vidunderlig
blaa stjernehimmel som gjennemhullet av smaa glødende
lansespidser, Det tegnet til at bli en frostnat.
«Al pæreblomsten er fordærvet nede i dalen», sa
Blochinger. Han var den første til at tale.
Familien sat omkring aftensbordet, den gamle pike
med ved bordet. For hendes skyld blev der av og til
sagt et ord. Egentlig var de alle kommet ind med lyse
ansigter, fast bestemt paa at alt skulde bli hyggelig. Men
den ene søkte straks i den andens ansigt: var der ikke
kommet noget underlig, noget som ikke hadde været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
