Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 2907 —
Plaskregnet utenfor blev ved.
Provsten Matthias Gans sat og sukket i sin stol.
Han var iført sin sorte frak. Høitidelig som han var
gaat gjennem livet, sat han ogsaa denne aften i sin stol.
Skjegget laa i lange, glinsende og fine straaler ned over
brystet. Det var ikke længer saa fyldig som før, og
ikke saa kraftig. Kraftløs var overhodet hele skikkel-
sen. Hænder og ansigt var magre og gule som voks,
men han hadde fremdeles den samme glatte hud, som
ogsaa hadde bidraget til at gi skikkelsen det fornemme
præg. Øienlaagene laa halvt nedover de sænkede øine,
men de dirret ofte og glippet, som om hr. Matthias
tvang sig til at være vaaken. Saa dæmrende som viljen
der ikke mer kunde overvinde søvnen, og som dagen,
der lydløst og umerkelig gik over i natten, var provstens
tanker. Og dog var det ikke likegyldige og halve tan-
ker. De hadde nu i aarevis pint hans hjerne og mar-
tret hans sjæl; de var nu bare mattere, uklarere, mere
som dæmrende.
Hr. Matthias hadde holdt sin avskedspræken for fjor-
ten dage siden. Han hadde nedlagt sit arbeide dels fri-
villig, dels tvungen; frivillig fordi han indsaa at hans
kræfter tog av og hans egentlige menighet rask smeltet
ind; tvungen fordi kirkeraadet kom med allehaande hen-
tydninger, og mente at hans sundhetstilstand ikke var
den bedste, han burde skaane sig, unde sig hel hvile.
Igrunden var han dog ikke saa gammel. Han kjendte
flere ældre kolleger som endnu stod i embedet. Men
han var jo ikke rigtig frisk længer. De pulsaarer var
blit trange, som hadde tilført ham livskraften: menighe-
tens anerkjendelse, hans position som sjælesørger og
— den indre fred med Gud. Det sidste var det som mest
av alt tæret paa hans kraft. Han som i sine gode dage med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
