Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sagn blandt Kabylerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
hviskede en Rost oppe fra Taget: „Lad det vcrre!" Han
saae derop, men tog alligevel Kniven, saa gik de. Da
han kom ned igjennem Gaden, gjentog den samme Rost
sig fra ethvert af de gamle Huse, alle hviskede de: „Lad
det vccre." Det lod bestandig hoiere for ham, saa han
tilsidst stod stille og spurgte den Fremmede, om han
horte Nogen tale. Denne svarede nei og de gik videre.
Inde mellem Bjergene blev Huulveien smal, Lekhal
gik foran og stottede^sig til sin Stok, hans Ledsager
holdt sig noget tilbage. Pludselig drog han sin Kniv
og stak den Fremmede ihjel, tog hans Penge og Guld-
smykker og kastede Liget ned i Klosten. Derefter gjemte
han det rsvede Gods under en Steen. Men om Aftenen,
da han gik hjem, sukkede alle Trceerne han kom forbi,
og ethvert af de gamle Huse i Landsbyen sukkede og
hviskede: „Vee Dig!"
Ncrfte Nat reiste der sig en Storm mellem Bjer-
gene, alle Landsbyens Huse blcrste om. Nogle af Mcen-
deue bleve frelste, meu han som ikke vilde hore, da
Lekhal bankede, og Morderen og hans hele Slcrgt, om-
kom ynkelig under Ruinerne. Nu staaer Bjerget ode
og nogent, langveisfra kan man fee Murene af de om-
bkrste Huse.
Hundens Hors-
En Kabyl havde en Hund, som han holdt meget
af. Da den blev syg, bar han d-m hen til alle de kloge
Mcrnd han kjendte, sor at soge Raad, men der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
