- Project Runeberg -  Arbeidsfolk /
87

(1881) [MARC] Author: Alexander L. Kielland - Tema: Labour
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8 7 Forholdene hjemme i hendes Bygd, Sammen ligninger med Byen og sligt noget. Hvergang han sagde noget morsomt, bøiede hun Hovedet og lo; og Lyset fra Lampen faldt over hendes prægtige rødpur rede Håar, som hun havde efter Faderen. Hun syntes ogsaa at have arvet hans Kjæm peblod, thi Skuldrene vare brede, Brystet høit og kraftigt, og nåar hun stod opreist, var hun jævnhøi med de fleste Mænd. Udenfor var det en blæsende kold Høst aften. Men i Stuen var Tepperne netop lagt paa, i Ovnen brændte det saa smaat; der var saa koseligt og lugtede saa rent. Doktoren var i Selskabsdragt under Over frakken; han slog denne tilside, og tilslut satte han sig endogsaa halvveis paa Bord kanten støttet mod Væggen. Hvergang de hørte en Vogn, sagde de: „der er den"; og nåar Vognen rullede forbi sagde de: „Nei — det var ikke den!" Med et bankede det, Døren gik op, og Alfred hoppede ned i Stuen med et lystigt „Godaften" ! men da han opdagede Broderen, blev han først meget flau, derpaa lo han ondskabsfuldt : „Ei ei! — en tete å tete! — eller er Frøken Kristine syg?" Kristine, som tog dette for en Spøg, vilde svare; men hun standsede ganske for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Nov 12 01:31:31 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arbeidfolk/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free