Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Statsraaden; den Mand har Fremtid, hvor
ledes saa end hans Fortid har været. Har
De lagt Mærke til hans Blad? — til Dem
tør jeg betro det: det Blad vil faa Betyd
ning — en meget stor Betydning!"
Idetsamme kom Mo ind med en Del Papir.
Grossereren var ingenlunde tilfreds med
Audiensen. Istedetfor at sætte den anden
Kniven paa Struben med en Gang havde
han indladt sig i en Diskussion, i hvilken
han — som sædvanligt — havde trukket det
korteste Stråa.
Han vilde dog ikke gaa uden at have
spillet sin Trumf, og derfor sagde han halv
høit: „Ja jeg vil bare sige Dem, at jeg gjør
sikker Regning paa Deres Stemme."
Statsraaden følte et übehageligt Stik ind
vortes. Grossereren saa paa ham med de
gule Øine, som pleiede at ledsage „store kon
tante Forskud" og lignende Übehageligheder.
Men han strakte sin Haand frem aabent og
venskabeligt, idet han tog Afsked i Døren:
„Nuvel — kjære Ven! — den Tid — den
Sorg! ellers tænker jeg nok, vi til den Tid
er kommen til Enighed i et og alt!"
Grossereren brummede noget, som ikke
var let at forståa, og Statsraaden lukkede
Døren efter ham med en levende Følelse af,
at næste Gang blev det værre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
