Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
kalder Fornuftpartier, og nåar dertil kom, at
Faderen tydeligvis ønskede det, saa var der
forsaavidt ikke" noget iveien.
Hun havde ingen Forpligtelser; aldrig
havde hun opmuntret nogen Mand. — Der
for harmede det hende dobbelt, at man havde
beskyldt hende for det.
Især blussede hendes Vrede op, nåar
hun tænkte paa Doktoren; men det var en
Vrede — smerteligere end noget, hun nogen
sinde havde følt.
Og skjønt hun ikke havde nogen Kjær
lighed at begræde, laa hun dog og hulkede
hele Natten efter den Aften, da Farbror An
ders ligefrem havde spurgt, om hun vilde
være hans Hustru. Men da hun havde ud
grædt, blev hun kold og fornuftig, og hun
styrkede sig ved den Tanke, at nu skulde
hun da vise dem alle — og Doktoren først
og fremst, hvilken Uret de havde gjort
hende.
Om Morgenen gav hun Farbror Anders
sit ja.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
