Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
faaet til; Sangen var ikke rigtig kommen i
Struben endnu. Men medens Svanerne raad
slog, lød der et forskrækkeligt Plask, og
Luften blev ganske formørket.
Det var Graagjæssene, som lettede. I
store Flokke delte de sig, sværmede om i
Luften, ordnede sig derpaa i lange Rækker
og forsvandt nordover, medens deres Skrig
tabte sig im det fjerne.
Stæren reiste sig i sorte Masser og brød
op , Viberne fulgte ; Storkene skruede sig
parvis høit op i Luften, indtil de næsten blev
borte, og tog saa Veien nordover. Svaner
nes Generalforsamling gik aldeles overstyr i
den almindelige Forvirring og Uro; alverden
vilde afsted, der var ingen Besindelse mere;
hvert Øieblik passerede nye Flokke udover
Nord-Afrika — hilsende hver med sit Næb
det smilende blåa Middelhav dernede.
Nattergalhannerne lurede sig afsted om
Natten i smaa Selskaber ; de vilde finde de
kjendte Steder i Provences Rosenbuske eller
i Bøgeskovene paa Sjælland, saaat de kunde
have sine smukkeste Sange færdige og ind
øvede, nåar Hunnerne kom.
De norske Lærker ventede i det længste ;
men da de danske drog, fulgte de med for
gammelt Venskabs Skyld. Reisefeberen greb
i den Grad om sig, at endogsaa Svalerne og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
