Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
paa Liv og Død, mens den Skjønne sad lige
gyldig og saa til.
To Linerler sloges i Luften saa længe,
til de faldt ned i Mølledammen og skvat op
igjen gjennemvaade og fortumlede. Og imens
fløi hun, som de sloges om, bort med en
tredie, der tilfeldigvis kom strygende forbi.
Mølledammen laa saa stille og blank, at de
to Rivaler kunde speile sig i den, mens de
rystede sig og ordnede de ødelagte Toiletter.
Rumpetroldene i Dammen havde kastet
sin toga puerilis med den generende Svands
tilligemed det uhøviske Navn. De optraadte
nu flot som unge Padder, idet de svømmede
med lange Drag og kraftige Spænd med Bag
benene som examinerede Svømmelærere.
Men langs hele den lange Kyst gik Havet
og smøg kjærtegnende som en Kat ind mel
lem Skjærene. Hvor Skummet kunde sprøite
og koge i Vinterstormene — der gled nu
grønne Smaabølger ud og ind; det store, blåa,
solbeskinnede Hav sluttede saa smilende varmt
om det gamle barske Land, somom de aldrig
havde været Uvenner.
Og langsmed de nøgne Odder og Stene
og inde i Fjordene groede Taren rød og gul
og lysegrøn — blankt som det prægtigste Sil
ketæppe. Og dernede krøb og myldrede det
af Klør og lange Horn og Sugearme og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
