Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
den værste og nu henter de mig, for jeg skal
dø, og jeg ser dig aldrig mere og aldrig
Sjøen og Husene hjemme hils Oldermanden
— Farvel Din Kristine".
Da Doktoren kom hen til Sengen, var
hun saa udmattet, at han maatte kvikke
hende op med Nafta. Han skrev Adressen
paa hendes Brev, derpaa hjalp han til at bære
hende ud i Vognen.
Skjønt Flytningen blev foretagen med
al mulig Omhu og Forsigtighed , var den
Syge dog yderst medtaget, da hun var kom
men iseng oppe paa det gamle Hospital.
En lang Stund laa hun med lukkede
Øine; men da hun omsider slog dem op,
gled der et Smil over hendes Ansigt. Gjen
nem Vinduet saa hun ud i den klare For
aarshimmel; Solskinnet faldt fuldt ind i det
lyse venlige. Værelse, som han havde ordnet
for hende.
Kristine vendte Hovedet mod Doktoren
og sagde: „Nu faar du have saa mange
Tak — Johan! her skal blive godt at dø."
Og hun strakte sig i de glatte, rene
Lagen og lukkede Øinene igjen.
Men Smilet blev liggende over de van
sirede Træk og gjorde hende i hans Øine
skjøn som i fordums Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
