Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
A R B E I Ð I Ð
20. oktober 1934
Isak Johansen, Midvaag:
Jeg var med paa Sydlandsturen
og da vi havde landet Fangsten i
Midvaag, bad M. N. mig om at
komme med til Grønland, jeg
spurgte ham, hvorlænge han ag-
tede at ligge deroppe, og han
svarede til 15.—20. Aug. Jeg sag-
de, at jeg skuldegive ham Besked
senere. Senere kom Bedstemanden
og bad mig komme med, og jeg
svarede ja, men jeg vilde ikke med
uden Skibet vilde sejle hjem se-
nest 20. Aug., for Skibet er gam-
melt og lille og slet ikke et.Grøn-
landsskib. Skibet havde ikke været
ved Grønland før.
Daniel Thomsen, Giljumsnes :
Bedstemanden, Hans Hansen,
bad mig komme med til Grønland,
og jeg spurgte, hvornaar Skibet
kom hjem igen, og han svarede
omkring 20. Aug. og derfor tog
jeg med. Jeg kan ikke huske, at
Bestemanden om Tirsdagen den
21. Aug. ved Middagen talte om,
at det var strafbart, at vi beslut-
tede at holde op at fiske og at vi
vilde blive gjort ansvarlige derfor.
Bedstemanden fremstod igen og
sagde, at han havde ikke sagt
noget til Daniel Thomsen om at
sejle hjem igen 20. Aug.
Harald Hansen, Midvaag:
Jeg var med paa Sýdlandsturen
og ved Hjemkomsten bad M. N.
mig komme med til Grønland og
han sagde, at vi vilde ikke ligge
længere deroppe end til 20. Aug.
Jeg gav ikke endelig Besked den
Dag, men senere sagde jeg til
Bedstemanden, min Broder, at jeg
vilde komme med. Jeg kan ikke
mindes, at Bestemanden Tirsdag
21. Aug. har talt om Lov og Straf-
ansvar.
De 12, som var med ved Island
og ikke kom med til Grønland,
angav som Grund, at Skibet var
for lille til Grønlandssejlads.
Hans C. Joensen, Midvaag :
Jeg var med paa Sydlandsturen
og da vi kom tilbage, spurgte M.
N. mig, om jeg vilde med til
Grønland, og han sagde, at vi
vilde ligge deroppe til allerhøjest
20. Aug. Jeg gav ham intet be-
stemt Svar paa det Tidspunkt,
tnen senere lovede jeg Bedste-
manden at komme med, og Bed-
stemanden sagde da, at der var
ikke Tale om at ligge længere end
til 20. Aug.
Jeg kan ikke huske, at Mand-
skabet talte om, at sidste Frist
for Hjemsejladsen var 20. August.
Jeg faa i Køjen med en daarlig
Finger og jeg blev heller ikke
rask førend flere Dage efter. Men
selv om jeg havde været rask,
vilde jeg ikke have fisket efter 20.
August.
Uden at være bedt derom frem-
Vor KRONE MARGARINE over-
gaar al anden Margarine i Kvalitet
og Velsmag.
A/S Tliorshavns Mælkeforsyning
& Margarinefabrik.
stod nu for 3. Gang Bedsteman-
den, som nægtede at have udtalt
sig til Hans C. Joensen om no-
get Tidspunkt f o r H j e m s e j -
I a d s e n.
Poul Arne Nybo, Hestø:
Jeg var med paa Sýdlandsturen
og M. N. bad mig komme med
til Grønland, og vi skulde ikke
ligge længere end til 15.—20. Aug.
og dertil svarede jeg ja*. Jeg lagde
Vægt paa dette for Skibet er lille
og gammelt. Vi var alle indefor-
staaede med, at vi ikke skulde
fiske længere end til 20. August.
Bedstemanden talte den 21. Aug.
noget om Straf for at nægte at
fiske og om Ansvar overfor Re-
deren.
Daniel Nybo, Hestø:
Jeg var med paa Sydlandsturen
og M. N. bad mig komme med
igen til Grønland, men jeg gav
intet bestemt Svar. Niclasen sag-
de, at Skibet skulde ligge deroppe
til 15.—20. Aug., derefter lovede
jeg at tage med. I Midvaag var
det almindeligt Samtaleemne mel-
lem Mandskabet, at vi skulde hjem
20. Aug. Jeg har ikke sagt, at
Sigtird Jensen vilde knuse mig,
hvis jeg kastede Snøre ud, men
derimod har andre ombord sagt,
at hvis vi ikke gik til Snøre, saa
vilde vi blive knuste.
Bedstemanden fremstod nu igen
for fjerde Gang uden Anmodning,
og han’ vilde sige at at det var
urigtigt som Daniel Nybo havde
sagt, men han blev udvist af
Dommeren.
Andreas Wang, Glibre, motor-
passer:
Jeg var med ved Sydisland, og
Meningen var at jeg skulde med
til Grønland, og jeg hørte ofte,
at Mandskabet talte om at rejse
hjem 20. Aug., men der var in-
gen, der bad mig om at holde op
med at fiske.
Jacob H. J. Vang, Glibre :
Jeg blev bedt at komme med
til Grønland af Andreas Vang.
Jeg har ikke hørt at der blev talt
om at sejle hjem 20. Aug. førend
oppe ved Grønland.
Síðan ynskti Dómarin Forlik,
men einasta forlíksuppskot, ið
kom fram varð ikki móttikið, so
varð avgjørt at sakin skuldi verða
dømd 18. Aug. kl. 3.30.
„Okkara" Toiletsæber
er drøje, billige, og har den
Pa r f u m e, De synes om.
„Stakkels Suderø"
— o—
„Føroyatíðindi" fyri 13. í h. m.
hevur eina grein við hesi yvir-
skrift, hóast yvirskriftin ber lítið
saman við tað, sum í greinini
stendur. Undir greinini stendur
„Sudring".
Greinin er skrivað við einans
endamáli: at speireka Havnina, og
greinin er so Ijót í sær sjálvum,
at hon er ikki verd aftursvar, men
tá ið einki orð hevur nakað við
sannleikan at gera, so kunnu ¦vit
ikki lata slíkt sita á okkum óá-
talað.
„Sudring" skrivar: „Thorshavn
er Færøernes Navle". Nei, Havnin
er ikki nalvin, men hjartað í Før-
oyum, higani gongur alt út frá og
higar vendir alt aftur.
Síðani skrivar „Sudring" : „Gam-
le Suderø! man ihukommer dig
kun, naar det er blevet nødven-
digt at spæ til den fælles Kasse,
hvis Indhold skal benyttes til
Navle-Omslag. Hesin „Sudring"
veit ógviliga lítið um viðurskiftini
her á landi.
Havnin læt seinasta ár nakað
um 35000 kr. í amtsgrunnin, allar
Føroýar við Havnini o. um
100,000 Kr. Havnin læt sama ár
um 60,000 kr. til telefonverkið,
allar Føroyar um 100,000 kr., og
nú kemur løgtingsskatturin aftur-
at, 45,000 kr. um árið úr Havn-
im’, 15,000 úr restini av øllutn Før-
oyum.
Súdring skrivar:
Ja vist er Thorshavn Færøer-
nes vigtigste By. Det kan der
overhovedet ikke herske Tvivl om.
— Men det er paa den forkerte
Side. — En Luksusby, hvor man
kan købe de mest tiltramoderne
Beklædningsgenstande, udsøgte
Spisevarer — Musik, Dans o. s. v.
Deraf er det Thorshavn lever. At
sammenligne Byens Eksport med
dens Import vil give et overvæl-
dende Deficit. Og dette Deficit
skal Bygderne indirekte dække. —
Bygdefolk ! I som har tjent nogle
Skillinger, tag detn i Lommen og
vandr hen ad „Oyggjarveginum"
til Thorshavn, hvor I nok skal
komme af med detn.
Men ! hvis I bilder jer ind, at I
kan komme dertil i tusindvis for
at tjene noget, saa maa I hellere
vandre en anden Vej.
Sjálvandi skal hesin vegur ger-
ast, men at Havnin ríkar seg upp
av oyggjarveginum, er tað vist
eingin ið væntar uttan „Sudting".
Harafturímóti verður tað bygda-
fólk, ið kunnu koma lættliga og
selja sínar vørur í Havn, tí tað er
ikki smávegis, ið verður selt í
Havn úr bygdunum norðanfjørðs:
kjøt, seyður, eplir, fiskur, mjólk,
toskarhøvd, kálvar, urtir og m. a.
At bygdafólk brúka pengar í Havn,
er ikki stórt at siga til, her er ein
so martýrilig rúgva av bygdafólki,
arbeiðskonur og arbeiðarar og
annað slíkt av øðrum fólki. „Sud-
ring" væntar kanska, at alt hetta
skal liva „gratis" í Havn ?
Víðari skrivar „Sudring".
Tænk ogsaa over, hvad Suder-
øen gennem en Menneskealder
har betalt til Amtsrepartitionsfon-
den. Det er mange Millioner Kro-
ner. Og hvad har Suderøen faaet
ud af den fælles Kasse? Saa at
sige intet. Pengene er hovedsage-
lig benyttede til golde Formaal.
Hetta er blóðskeivt.
Ein mannsaldur verður roknaður
í Danmark til 35 ár, og í tey sein-
astu 35 árini hevur Suðuroyggin
ikki latið milliónir til amtskassan,
tað liggur undir ’/2 millión, og at
Suðuroyggin einki hevur fingið úr
hesum kassa sama grunni, er eis-
ini skeivt. Studningur aftaná studn-
ing er farin til Suðuroyar, til døm-
is kundu teir ikki fáa so tnikið
sum ein grótknúsara uttan at
plukka løgtingið eftir pengum til
hansara; og so hevur „Sudring"
heilt gloymt allar tær milliónir av
krónum, ið er farnar úr statskass-
anuin til suðuroyar, fýrst til trol-
arar og síðani til ísvirkið.
Nei, „Sudring", Suðuroyggin er
nóg dýr fyri løgtingið, og hevur
verið nógv ov dýr fyri statskass-
an.
Til síðst vil eg bert siga at
„Sudring" hevur lítið „reist" tí av
hansara grein kann ein slutta sær
til, at hann ikki verið norðuri í
Havn. At Havnin er „en Luksus-
by", skrivar „Sudring", hvor man
kan købe udsøgte Spisevarer —
Musik — Dans o. s. v. Hevði
„Sudring" verið eina Ólavsøku
norðuri í Havn, so skuldi hann
sæð, hvør ið nýtur „udsøgte
Spisevarer — Musik — Dans o.
s. v., tað eru Suðuroyingar so væl
sum nakar.
Ein úr Havn.
??
SMÆRAN
9?
hevur góðar og bíligar vørur.
Ringið ella skrivið. Vørurnar verða
sendar um allan býin og út á bygd.
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
