Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 De Christnes Arv og Gods 1 Bogs
lefu Saligheds Kjortel og lamges
efter de himmelske og af Guds Klar
hed oplyste Legemers Klcedebou. Al
deuue Verdens kjedelige Lyst er for
de fande Christne et Kors, en Fri
stelse, en Tilskyndelse til det Onde,
en Forgift og Galde. Thi hvad
fomhelst et Menneske af en fyndig
Lyst og Begjcering rMer og til
dets Forlystclfe brnger, det er alt
fammen for Sjcelen en Forgift,
omendstjMt det kan synes for Le
gemet at vcere en Lcegedom og Sund
hed. Men Ingen vil kjende eller
lcere at kjende det forbudne Trce
med sine Frugter, enhver griber med
stor Begjcerlighed efter det forbudne
Trce, det er, onde og for
budne Lyster. Hvo, som er en ret
sindig Christen, brnger Alting med
Frygt, som en Gjcest og Fremmed
og feer sig vel fore, at han ikke med
Mad, Drikke, Klceder, Huusvcerelfer
eller andre timelige Tings Bing skal
enten forterne Gnd som er den HKe
ste Hunsfader, eller skade sine Med
gjcester, han vogter sig for al Mis
brug og feer stedse med Troeu heu
til det evige, tilkommende og usyn
lige Vcesen, hvor de rette gode Ting
ere. Hvad kan det og hjcelpe Lege
met, at det lcenge pleier sig med
gode Dage her i Verdeu og maa
sideu igjeu cedes as Orme? Tom
ker paa den hellige Job, fom fagde:
udkom jeg af min Moders
Liv og stal jeg fare derhen
igjen (Job 1, 21). Bi usle Men
uester fMe intet hid med os andet,
end et nøgent, nødtørftigt og skrø
beligt Legeme og saaledes maa vi
ogfaa herfra igjen til den anden
Verden, ja, vi maa end derforuden
lade vort Liv og Legeme tilbage efter
os og kan ikke engang tage dem
med os.
§ 4. Hvad vi nu fra vor fyr
ste Mdfels Time indtil Dydens
Time har foact i Berden af Mad,
Drikke, Klceder og Huusvcerelfer, det
har altfammen vceret Barmhjertige
heds og DrMlfes og den
bare Livets NMo’rft. Vi maa lade
Alting her tilbage i Dydens Time
og skilles herfra armere og fattigere
end vi kom hid; thi et Meuneste
dM armere og fattigere end det ftdes.
Naar en fol)es til Verden, da fMr
han jo dog Legeme og Liv med fig
og dets KjMen, Spife og Bolig
er straf tilrede, men naar han
da maa han ikke alene miste og
forlade slig Spise og Bolig, men
endog Livet og Legemet tillige. Hvad
er da fattigere, naar det dM, end et
Menneske? og er en ikke rig i Gud,
da kan intet Kreatur vcere saa armt
og fattigt. Efterdi vi ere da her
Fremmede og Gjcester og alt det
Timelige rcekker og uaar ikke videre
og lcmgere eud til dette dødelige Le
gems Ophold, hvorfor plage og be
svcere vi da vore arme Sjcele der
med faa saare? thi efter
gavner og tjener det os jo intet mere;
hvilken Daarlighcd er det da at fauke
faa meget Gods for et armt, døde
ligt Legeme, fom deraf omsider ikke
kan nyde det allerringeste, men maa
lade det altfammeu tilbage efter sig
i denue Verden? (Luk. 12, 20.
21). Veed du ikke, at der er eu
anden og bedre Verden, et andet og
bedre Liv og Legeme, end dette dø
delige Legeme og end dette elendige,
timelige Liv? veed du ikke, at du er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
