Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Bed sand Ruelse 1 Bogs
res Jesu i mit Legeme, at
og Jesu Liv maa blive aabenbaret paa
mig. Ameu.
Det tyvende Capitel.
Ved en sand Rnelse bedres daglig
vort Levnet, og et Menneske be
redes derved til Gnds Rige og
besordres til det evige Liv.
tz 1. Hvori den sande Christcndom bestaar,
og hvorved den vedligeholdes. § 2. Verdens
Glcrde gjor stor Forfang heri. § 3. Den
evige Glade og den evige Pine stnlle begge
holde et Menneske fra al Letsindighed og Daar
stab. § 4. Et klogt Menneske flyr det, som
er hans Sjcrl skadeligt, om det end stal koste
hans Legeme megen Spot og Skam, § 5.
Et naturligt Menneske bliver afsp omdigt ved
Korset, men en Christen agter alt Kors og
Idmygelse saare nyttig. § 6. I Verden har
vi mere Aarsag at groede, end at glcrde os.
§ 7. Vi maa ei vare fremmede ved den
Tramgsel, som sseer i os paa adskillige Maader
til Forssgclse; thi AandenS Liv er Kjodets
Dod. § 8. Vi maa lcrre at Verden,
mens vi endnu er i den.
2 Cor. 7, 10. Deu Bedrø
velse efter Gud gjp’r Omvcu
delse til Saliggjprclsc, som
m a n ikkes o r t r yde r, mcn V e r
densßedrs v clse gjo’ r D en.
§ 1. Dcu saude Christeudom
bestaar i Troen, i en retsindig Kjcer
lighed og i et helligt Levnet. Men
Levnets Hellighed kommer af en
sand Omvendelse og af den Kund
skab, vi har om os selv, at et Men
neske daglig lcerer at kjende sine Brpst
og Feil, daglig retter og bedrer dem
og ved Troen bliver declagtig i
Christi Retfeerdighed og Hellighed.
Skal nu det stcc, da maa dn, o
Christensjcel, stedse leve i en sMlig,
lydig og underdanig Gudsfrygt og
ikke ucrre altfor fri og selvraadig i
dit Sind til at gjore hvad dit KiFd
behager; vi have vel Lov til alle
Ting, siger Paulus, men alle Ting
ere ikke nyttige (1 Cor. 6, 12.)
eller opbyggelige (1 Cor. 10, 23).
Ligesom et Barn maa ikke i sin
Faders Huns gjM alting as egen
Frihed og alt hvad det selv godt
tykkes, men maa frygte sig for Fa
deren og have sit Die paa hans Vel
behagelighed, saa maa og en sand
Christen og Guds Varu bevare sit
Sind i eu christelig Tugt og Frygt
og iutct tale eller gjM udeu i
Gndsfrygt; men han maa forholde
sig som et vel opdraget, lydigt og
blufoerdigt Baru, der seer forst Paa
sin Fader, naar det skal sige eller
gjo/re noget og Mr alting med
Frygt.
§ 2. De fleste Mennesker give
sig hen til den timelige Gloede uden
al Gndsfrygt. Men det er bedre
at have stedse Gndsfrygt i Hjertet,
end en stedsevarende Verdens Gloede.
Thi denne Gndsfrygt er en Rod og
Opriudelfe til megen Andagt og
megen Viisdom; men ved den lFsc,
flanevurne, forfængelige og letfcerdige
Verdens Girede mister man den gud
dommelige Viisdom tilligemed al
Andagt og al Gndsfrygt. Bed dag<
lig Omvendelfe og Kjpdets Dp’delfe
fornyes Mennestet daglig, at Pam
lus derfor siger (2 Cor. 4,16.):
Dersom og vort ndvortes Menneske
fordoerves, saa fornyes dog det ind
vortes Dag fra Dag. OgdetfMr
med sig en guddommelig og himmelsk
Olcede, i "det Sted, at Verdens
Gloede avler og fpder Bedrøvelse og
en ond Orm i Hjertet. Dersom et
Menneske vidste, hvor stor Skade
hans Sja-l sil af Kjpoets Bellyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
