Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Cap. En Christen kjendes paa Kjcerlighed. 109
dighed, at jeg saaledes altid maa
holde dig en behagelig Gudstjene
ste. Lad al min GjMen komme af
Troen, skee i Kjcerlighed til din Mre,
og min Ncestes Belscerd, ved le
sum Christmn vor Herre, Amen.
Det toogtyvende Capitel.
En sand Christen lan paa ingen
Ting bedre kjendes end paa Kjcer
lighed, og sit Levnets daglige
Forbedring, ligesom et Troe kjen
des paa sine Frugter.
§ 1. Al retskaffen Christendom maa
komme indvortes fra, af en Mere Kraft og
Begreb, end den vi har af os felv. §2. Og
maa bevise sig udvortes lige efter Christi og
hans Ords Regel og Rettesnor i alle Ting,
saavel de der hpre t:l Christendommens Be
gyndelse, som og til dens Fremgang og Ende.
Ps. 92, 13—16. Den Ret
færdige skal grønnes som et
Palmetree, han skal som
et Cedertrce paa Libanon.
De, som ere plantede i Her
rens Hnns, deskal
vor Guds Forgaarde, og s kal
endnu bcere Frugt, naar de
eregraahcerdede, deskalvcere
saftige og grønne, at for
kynde, at Herren er oprigtig,
at han er min Klippe, ogat
der er ikke liret hos ham.
§ 1. Ikke Navnet men et chri
steligt Levnet, beviser en retstaffen
Christen, og hvo som vil vcere en
ret Christen stal bestilte sig paa, at
man kan see Christum i ham, paa
hans Kjcerlighed, Idmyghed og Ven
lighed ; thi Ingen kan vcere en Chri
sten, i hvilken Christus ikke lever.
Slllldcmt Levnet maa komme ind
vortes sra af Hjertet og Acmden, li
gesom et Wble af Trceets indvortes
grMneude Saft og Kraft. Thi Chri
sti Aand maa regjere vort Levnet,
og gjM det Christo ligeskikket, fom
Paulus Rom. 8, 14., derfor siger :
Hvilke Guds Aand driver, de ere
Guds VM, og V. 9: Hvo som
ikke har Guds Aand, den er Ne hans.
Som nu Acmden driver og bevceger
et Menneske indvortes, saa lever det
ndvortes, derfor er den Hellig-Aand
HMig forneden til et ret christeligt
Levnet. Thi ethvert Liv, det vcere
sig godt eller ondt, regjeres af en
Aand, og derfor har Herren befalet
os, at bede om den Hellig-Aand, og
tilfagt os ham (Luk. 11, 3.), og han
er den nye Fødsels Aand, der gjM
os’ levende i Christo, til et nyt, acm
deligt og himmelsk Levnet (Tit. 3,
5). Af denne altid frugtbare og le
vende Gnds Aand maa de christelige
Dyder ndblomstre, at den Retfcer
dige grMnes, fom et Palmetrce, og
voxer, fom et Cedertrce paa Libanon,
fom Herren har plantet. Derformcm
et Menneste ftrst blive indvortes
fornyet i sit Sinds Aand efter Guds
Billede ; og et Menneskes indvor
tes Begjceringer og Affekter maa
bliveChristo ligedannede, hvilketPan
lis (Eph. 4, 24.) kalder at vcere
stabt efter Gud. Og maa ens ud
vortes Levnet fremkomme af Hjertens
Grund, og man maa vcere indvor
tes den samme, som man synes ud
vortes for Menneskene. Og billig
stal der vcere mere godt indvortes i
et Menneste, end der fynes udvor
tes; thi Gud seer ind i det lMlige,
og prMer Hjerter og Nyrer (Ps. 7,
10). Og omendstjMt vi ikke ere
saa rene indvortes, som Englene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
