Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Ved Uforsonlighed mod Ncesten 1 Bogs
saa stiller han den og fra Gud med
det samme, og ligesom alle Cirke
lens Linier rM hinanden i Mid
delpunktet, saa rMr og det ene Men
neskes Lidelse og Bedrøvelse det an
det, at den Ene maa have Medynk
og Medlidelse med den Anden, scm
fremt han ellers er i Gud, som det
eneste Middelpunkt, med indbegre
bet og sammenfattet. Derpaa have
vi og et fmukt og aandeligt Billede
i Jobs Historie, der Job hMe, at
hans Kvceg og Eiendom var bort
tagen, sagde han: Herren gav, Her
ren tog, Herrens Navn vcrre vel
signet, og blev ikke saameget der
over bedrevet (Job. 1, 21). Men
der han HMe, at hans VM og vare
omkomne, da sMderrev han sine
Klceder (V. 20.) og stillede sig me
get klageligere. BMnene betyde ethvert
Menneskes Nceste, hMr man, at
det gnar sin Nceste ilde, da stal det
langt mere gaa os til Hjerte, end
om man mister sit eget Gods. Det
er Kjcerlighedens Art, at den ene
ikke bekymrer sig saameget over sin
egen Ulykke, som over sin Ncestes
Skade. O! hvilket saligt Levnet
var der van Jorden, dersom vi alle
vandrede saa i Kjcerlighed, da stulle
ingen bedrage, forfordele, forurette og
fortMne den Anden, eller gjM ham
noget imod. Gud skabte i Skabelsen
ikke mere end eet Menneske, som var
Adam, og af ham byggede han si
den Eva, af hvilken alle Mennesker
ere komne; thi Eva er alle Leven
des Moder. Og det gjorde han der
for, at efterdi alle Mennesker ere
af een Rod fremvorne og oprundne,
da stulle de saameget desheller elste
hverandre indbyrdes. Han skabte ikke
mange Mennesker, som han skabte
mange Dyr, mange Urter, mange
Trceer ; men ikkun eet Menneske, paa
det de Alle, som Grene paa eet Trce,
stulle desmere elste hverandre. Denne
Kjcerlighed er listig og yndelig at
M og bruge, den besvcerer hverken
Menneskenes Legeme eller Sjcel, men
gjFr og foraarsager et smukt, roligt
og stille Levnet, og er for Naturen
ikke tungt, men magelig.
§ 4. Havde Gud befalet dig
at hade din Nceste, da havde han!
budet og befalet dig en befvcerligere
Sag, end da han befalede, at du
skulde elste din Nceste. Thi Avind,
Had og Fiendstab er for Hjertet
og Sjcelen en stor Byrde og Pine,
det nager og tcerer baade Sjcel og
Legeme. Men Kjcerlighed styrker,
glceder og opholder baade Sjcel og
Legeme, og ingen af dem forstyrrer
eller fordcerver, faafom Avind og
Had gjM. De som elste Gud, dem
er det og en Lyst at elste deres
Nceste, men de, som ikke elste Gud,
dem er det og fortrcedeligt at el
ste deres Nceste. Kommer det dig, for
din fordcervede Naturs Skyld, tungt
fore at elste din Nceste, fan tcenk,
at det vil blive meget tungere for
dig at brcende i Helvede. Det er
et usselt eller usaligt Menneske,
der heller evindelig vil brcende i
Helvede, end her elste sin Nceste,
og at lade af at hade ham. Ja
et Menneske foler og sinder det
ogsaa i sin egen Sjcel, at som
Troen giver og forstaffer Fred med
Gud, fom Paulus siger (Rom. 5,
1). Saa giver og forstaffer Kjcer
lighed og Forligelse, Fred med
Menneskene, og tillige en stor Lind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
