Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Gud anser ikke Gjerningen, mm Hjertet. 1 Bogs
blev det samme Menneske ikkun til
Synd, til Forgift og til m Neds
lugt til See til Lucifer,
der var iugen stjMnere og herligere
Engel i Himmelen, men der han
brugte sine Gaver til sin egen Mre,
Egenkærlighed og BerMmelse og
ikke til Guds Kjcerlighed, Lov og
Priis, saa blev han straf til en
Djcevel og blev forkastet fra Gud.
Skal nogen Gjerning gjcelde for
Gud, da maa deu komme og op
rinde af Troen, og man maa have
derhos en reen Kjcerlighed til Gud
og sin Nceste, uden Begjcerlighed
til egen Mre og BerMmelse, saa
vidt et Menneske i denne Skrøbe
lighed af Guds Naade muligt er.
Og derfor siger Apostelen Paulus:
Dersom jeg end talede med Men
neske- og Engletunger, men havde
ikke Kjcerlighed, da var jeg en ly
dende Malm eller klingende Bjcelde,
det er, en ganske unyttig Ting og
hvori ingen Nytte, Frugt og Kraft
er. Gud seer ikke til en veltalende
Mund, men til et ydmygt Hjerte.
Gud seer ikke efter stor Kunst, Kund
skab og Videnstab, men han rand
sager og prøver Ens Aand, om
man sin Egenkærlighed og
3Ere eller Guds Mre og sin Nce
stes Gavn og Nytte. Gud auseer
heller ikke den Tro, som gjM Un
der og Mirakler, flytter Bjerge og
har stor Anseelse for Verden, der
som man dermed ftger sin egen2Ere.
Men han seer til den Elendige og
til den, som har en sønderbrudt
Aand, som er forfcerdet for hans
Ord (Es. 66, 2). Han anseer ei
heller store Almisser, naar de skee
og uddeles af egen Ros og for at j
behage Menneskene eller at roses
og prises af dem derfor. Ja han!
ikke end det stjMer og anseer, at
en gav sit Legeme hen at brcende,
som Paulus siger, eller lod sig le
vende opbrcende, for at sFge sig selv
derved et Navn og en Mre. Men
han seer aleneste til Hjertet, hvor
ledes og hvorfor alt saadant skeer,
hvilket man og kan see i Ercmpler.
§ 2. Kain og Abel ofrede
begge, men Hjerterne vare ulige,
derfor saa Gud naadig til Abels
Offer. Men til Kains faa han
ikke naadig st Mof. 4, 4. 5).
Saul og David fremftrte begge eet
Slags Offer. Men det ene blev
annammet, det andet forskudt, det
voldte deres ulige Hjerter (1 Sam.
13, 12. 2 Sam. 24, 25). David,
Mcmnasse, Nebukadnesar og Pe-
der fandt Naade hos Gud, idet de
omvendte sig. Men Saul, Pharao
og Judas fandt ved deres Omven
delse ikke Naade, hvorfor? for de
res ulige Hjerters Skyld. Pharao
og Saul sagde begge: Vi har syn
det; Mannasse ligesaa. Men hvor
ulige bleve de hos Gud anseete. !
Esther prydede sig, Zions DMe
gjorde ligesaa (Es. 3, 16). Men
Esther roses, de andre lastes. Eze- -
chias, losva og Gedeon begjcerede
Tegn af Himmelen og berMmes
derfor; Pharisceernc begjcerede ogsaa
Tegn af Himmelen, men straffes
derfor. Tolderen og Pharisceeren
bade begge i Templet, men de fan
en ulige Dom. Den ene gik ret
fcerdig ned i sit Huus og den an
den ikke. Niniviterne fastede og Gud
saa naadig dertil. Ilderne og Pha
risceernc ogsaa, men Gud skjMede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>