Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rigtig og kort Indhold-
210
slak. 3, 6.) at deres Tunge er en
Verden fuld af Uretfcerdighed. Hvor
med der peges paa denne djcevelsteFor
gift i Sjcelen. Thi Gud anklager ikke
i sin Lov alene Munden, Tungen,
Hcenderne ogFMderne, men det ganske
Mennestes Hjerte og Sjcel, som er
Kilden til alt Ondt, hvilket han i begge
de sidste Budord om den onde Begjcer
lighed noksom giver tilkjende (2 Mos.
20, 17).
tz 9. Dette er Satans Billede, som
Djcevelen istedenfor Guds Villede har
i Mennestens Sjcele indtrykt og ind
plantet, hvilket og bryd er ud i al Van
art, til at synde, bagvaske og bespotte
sin Nceste, at nedtrykke ham, saa at
Sligt oste er et Mennestes Drste Lyst
og Glcede. Mangen en vil vcere en
god Christen, og sFger dog Aarsag til
at sin Forgift paa sin Nceste, og
naar det er gjort siger han: nu er jeg
vel tilfreds, jeg har lcenge agtet ham
det. Der er nn falden en tung Steu
af mit Hjerte, jeg er nu fom jeg vårluf
ter til Himmelen. Men du elendige
Menneske, kjender ikke hvo der har
indgivet dig faadant, hvem der har
gjort dig til en Bespotter og Basilisk,
og at det er Satan selv og Djcevelen.
Iligemaade sees og andre Djceve
lens Egenskaber, Djcevelens Frngter
og Sced i vore Sjcele, som daglig Er
farenhed nokfom bevifer. See! dette
Satans Billede, fom er Arvesynden,
maa du elendige Menneske lcere at
kjende, og at dit Hjerte med dette
Djcevelens Billede og Vanart er be
saaet, dermed og ganske gruelig for
gro et, og er bleven saa ondt og arrigt, at
det staar ikke til at begrunde, og hver
ken du selv eller uogen Anden kanud
tcenke eller udsige al den Vederstygge-
lighed, som deri er befattet og begre
ben. Det beder jeg dig, du vilde tu
sinde, ja atter tusinde Gange lade vcere
dig sagt, at denne Forgift og Forkrcen
kelse er saa stor og ulcegelig, at intet
Kreatur, enten blandt Englene eller
Mennesker, kan udslette og udrydde
deu, eller kun stille og lcege den, aller
mindst kan Nogen selv heri hjcelpe og
lcege sig. Thi hvorledes kan Nogen
med sine egne Krcefter hjcelpe sig selv,
som ere ganske fordcervede og «ånde
lige d^de ? et Menneske maa stedse og
evindelig blive i saadan Fordcervelse,
dersom ikke en mcegtig Hjcelper kom
mer, som er Herre over Synden og
DMn, og kan forandre, fornye og
rense Mennestens Natur. Og deraf
seer duogscm,
Mennestes Gjerning, og hvor HM
forneden den er. Thi Sjcelen kan af
sine egne Krcefter ikke anderledes leve,
end i denne Svaghed, i den indplan
tede Vanart og Ondstab, i alle Syn
der mod alle Guds Bud, og besynder
lig mod den fMste Tavle, hvisOver
trcedelfe er det rette Fiendstab imod
Gud. Der er Forstand og Villiefan
gen og ganske og kan af Naturen
ikke frygte Gud, ikke elske, tro, tilbede,
cere, love eller takke ham, eller om
vende sig til ham.
§ 10. Men hvad den anden Tavle
anlanger, da er der endnu en liden
Gnist af den frie Villie bleven tilovers
i Sjcelen, men den samme regjerer ik
kun over de udvortes Gjerninger, som
befales i samme anden Tavle, og det
dog med stor Skrøbelighed, at der ik
kun nogenledes kan tvinge og styre
Begjceringerne og de onde Lyster, at
de ikke udbryde i udvortes Gjermnger,
som man seer van adskillige Hednin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
