Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og det ved Guds Naade.
247
6 Cap.
kjcerlighed, og lade Gud og hans
Naade i os alene raade og alene os
regjere saa Intet i os maa hindre
eller modstaa hans hellige og gode
Villie. Saalcenge som vi dette ikke vil
gjMe, ville ikke lade os af Gud i alle
Ting regjere og i Alting folge hans
Villie, saa hindre vi ikkun Guds
Forening og Samfund, falde igjen
under Guds Vrede og bliv e igjen
i vore Synder og Overtrcedelfer.
Selvraadighed og at ville mere folge
sin egen end Guds Villie, er etaaben
bart Fiendstab imod Gud og har intet
Samfund med ham. Egen Villie og
Selvraadighed fordcerver et Menneske
jo mere og mere; men Guds Villie
forbedrer et Menneske jo mere og mere.
Derfor siger Bonaventura: Den
christeligeßeligions Fuldkommenhed
bestaar i sin egen Villies Forsagelse.
Og Augustinus: Dersom det er Men
nestens Meste Gode, at han elsker
Gud, saa maa det vcere et Menneskes
HKesteOnde, at han paa slig uordent
lig Viis elsker sig selv. Item, der
som det er det rette Godes Egenskab,
at det udbreder sig og meddeler sig
til Andre, da maa jo Selvkjcerlighed
vcere et stort Onde, efterdi den river
til sig alene baade sine og Andres
gode Ting og intet deraf meddeler
til Andre, hvilket og den fornuftige
Seneca har mcerket og derfor sagt:
Saa meget du aftager i din egen
Billie, faa meget tiltager dn i Dyd
og Fromhed. Item, gaar du ikke ud
fra dig felv, saa kan du ikke gaa ind
tilGud. EgenVillie ogSelvraadighed
er et ret Affald fra Gud ; det samme
Fald er vel let og lystigt mm at
oprette det igjen, er faare beskt og
besværligt, ja for alle Kreature umu
ligt. Et Meuueste kan af sig selv ikke
reise sig op igjen, formaar intet at
hjcelpe sig selv dertil enten med Villien
eller med Ojerninger. Villien er
fangen. Chri
stus maa alene hjcelpe baade til
Begyndelsen, Fremgangen og Enden.
Og han det ved Loven og Evan
gelium. Bed Loven driver han dig
til Omvendelse Bod og Bedring, at
du maa do" med Christo og formedelst
sand Anger og Ruelse*) opofre, ja
drcebe din Billie, blive i dig selv til
Intet og ganske undergive dig Christo.
Saa kommer da Guds trøstende
Naade og Synderues Forladelse ved
Evangelium og den DM levende
formedelst Troen, hvilket er altsam
men over al menneskelig Evne, og
staar ikke til nogen vor egen Billie
eller Krcefter; thi var det anderledes,
da stod det i Menneskenes Villie eller
LMn og ikke til Guds Forbarmelse
alene hvilket Paulus siger tvertimod,
at det ikke staar til Nogens Villie eller
LMn, men alene til Guds Miskund
hed og Forbarmelse (Rom. 9,16).
§ 4. Derfor maa Gud felv ved sin
Naade og Aands Kraft virke og
arbeide alt faadant. Og saa bliver
vor Retfærdighed og Forening med
Christo i Guds Haand alene, som en
Guds Gjerniug og Gave og ikke i
uogen kreaturlig Kraft og Magt. Af
os felv ere vi felv vore egne arrigste
*) Her tales ikke om den Ovotzelse, hvorved det troende Menneske helligger og ofrer Gnd
sit Levnet og alle sine Gjerninger, men om Ruelse, Had og Sorg for de begangne Syn
der og at et Menneske deri maa overgive sig Gud og hans Forarbeidelse. Luther: En
trMe«l>» Sjal, som har og sinder Intet hos sig, den er Gud det behageligste Offer
sårdeles, naar den skriger efter hans Naade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
