Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Hvad Omvendelsen er: 2 Bogs
I 3. Men efterdi vi af Naturen
ere saa blinde og ikke af os selv kan
kjende vor Elendighed, saa har Gud
forordnet Midler dertil, som ere hans
hellige Ord og Sakramente, hos
hvilke hans Nand og Naade altid er
tilstede. Derved drager, kalder og
lokker Gud os til sig som nogle for
tabte Faar. Ligesom et forvildet Faar
ikke kan af sig selv sinde den rette Vei,
men Hyrden maa oplede og hente det
igjen, ligesaa fore vi evig vild, dersom
Gud ikke opledte os, hvilket Apostelen
Peders og Pauli Exemplerkraftig be
vise, der vare vildfarende og ved Guds
Naade alene kom igjen tilrette (Luk.
23, 61. Av. Gj. 9, 3. :c.). Derfor
siger Prohpeten Jeremias Cav. 31,
18.: Omvend du mig, Herre, saa
omvendes jeg, thi du er min Gud og
Herre ; lceg du mig, saa lceges jeg,
frels du mig, saa frelses jeg ; thi du
er min Ros. Gud er den, som udret
ter i os baade at ville og at udrette det
Gode efter sin Behagelighed (Phil.
2,13). Naar nn Herren saaledes ved
Midlerligesom ved sin Naades Haand
opretter og lokker os til Omvendelse,
ha stulle vi ikke imodstaa hans Naade
og den Hcllig-Aand, ikke forhcerde
vore Hjerter, naar vi HM Herrens
RM men kjende Synden, som Guds
Ord straffer at vcere Synd, og ikke
foragte Guds Naade, som os tilbydes,
saa vil Gud vcere naadig. Derfor
staar der Es. 55, 7.: Den Ugudelige
omvende sig til Herren og han stal for
barme sig over ham og til vor Gud ;
thi han stal mangfoldelig tilgive.
Naar vi kun lade os af Gud og hans
Naaderegjere og ikkefortrcedelig imod
staa den Hellig-Aand, ikke foragte el
ler forstyde Naaden, men bruge Sa
lighedens Midler alvorlig, kjende vor
Svaghed og Skrøbelighed af Loven
og lade os af Evangelium lceges og
medhandles, ligefom en Syg lader
Doktoren raade og hjcelpe sig, saa
omvendes vi. Naar et Faar er for
vildet og hMr idetsamme endogfaa
langt borte Hyrdens RM, da ven
der det sig straf igjen i samme Oie
blik fra den vrange Bei og ftber
tilbage efter Hyrdens RM. Hvorfor
gjMe vi ikke ligesaa ? Skulle vi da
vcere uforstandigere end de ufornuftige
Bcester? Det er vist, de Fleste ere
desvcerre saa uforstandige og ufornuf
tige, at Herren (Es. 1, 3.) klager der
over: En Ofe kjender sin Herre og
et Asen sin Herres Krybbe, men Is
rael kjender det ikke. Og Jer. 8, 4.
7. siger han : Skulde Nogen falde og
ikke opstaa igjen? Skulde man af
vende sig og ikke omvende sig? Og
saa en Stork under Himmelen kjen
der sine bestemte Tider og en Turtel
due og en Trane og en Svale tage
vare vaa den Tid, de stal komme, men
mit Folk kjender ei Herrens Ret, si
ger Herren. Og derfor maa slige
Mennesker geraade i Ulykke og For
dærvelse.
§ 4. Derfor stal vi stedse sukke til
Gud, at han jo ikke vil tage sin Naa
des Haand fra os, at vi ikke stedse stulle
fare vild. Thi Synden og den gamle
Adam er altid i vort fyndige og
Blod, hvorfor vi behM stedse Guds
Naade, hvorvedSyndeni os kan dcrm
pes, at den stal ikke saa Overhaand ;
ja hver Time og hvert Aieblik trcenge
vi til Guds Naade, som maa opholde
os ; thi den er vor Sjcel og Liv, lige
som Sjoelen er Legemets Liv. Og li
gesom vort Legeme ikke eet Dieblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
