Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Af Christi Kors og Pine lcere vi at dcemve Lyster. 2 Bogs
os arme Mennesker Faderens Kjcer
lighed og Naade, og at han ligescm
som Faderens Kjcrrlighed var
fortørnet, kunde igjen ligesaa HM for
lige og tilfredsstille den, Saa led han
og den Meste Smerte paa sin fuld
komne Kjcerligheds Vegne til det gan
ske menneskelige KjM. Thi ligesom
han er for Alle og bar Alles Syn
der, faa vilde han og gierne, at de skulle
Alle blive salige. Derfor var og i
Særdeleshed Menneskens Nbodfoer
dighed ham en stor Plage og Lidelse,
og det, at han saa deres Ulykke, For
dærvelse og FordMmelfe, og at de
vilde ikke omvende sig, desligeste, han
faa det store Had, Fiendskab og Be
spottelse ham vederfores af dem, som
han dog vildesaliggjM, hvorover han
klager Ps. 69, 21. og siger: Forhaa
nelse mit Hjerte og jeg varfvag.
Og Ps. 109, 5.: De beviste mig
Ondt for Godt og Had for min Ksår
lighed. Saa har det ogsaa foraarfa
get i ham den allerstørste Smerte og
Pine, at han, som var Guds SM,
dog var af Gud forladt (Matth. 27,
46). Gud kunde vel ikke forlade ham,
saavidt han var selv Gud, ja og for
blev Gud endogfaa der han hcengte
paa Korset, da han og blev degra
den; men ikke desmindre forlod Gud
ham dog paa den menneskelige Naturs
Vegne, skjulte sig for den og lod den
miste al sin TrM. Idermere har og
Christi Pine og Smerte paa hans
Persons Vegne vceret usigelig; thi
han var en sand Gud. Derfor var
den Forsmædelse og Forhacmelse, ham
vederfores, et uendeligt Onde; thi det
vederfores den ganske Person, fom var
Gud og Menneske, og derfor vederfo
res den og Gud selv.
§ 3. Hvo kan og udtcenke, hvad
Smerte den legemlige Pine og Mar
ter har foraarsaget i hans uskyldigste
og helligste Legeme, at et saa uskyl
digt, stjcert, cedelt og reent Legeme,
undfanget af den Hellig-Aand, per
fonlig forenetmed den evige Guddom,
opfyldt med Guds Aand og al Gud
doms Fylde, skulde flaaes, hudflettes,
saargjMes,gjennemstikkes,korsfcestes,
drcebes og myrdes. Det er en Lidelse
over al Lidelse paa Jorden, intet Kre
atur kan udsige deu. Hvad er al vor
Lidelfe og Kors derimod, vi, som ere
Syndere og have fortjent den evige
og FordMmelfe? Og vi fly
dog derfor og knurre derimod allige
vel, at det er os en salig Lcegedom.
Sandelig en Sjcel, som elsker Chri
stum, skulde intet andet Levnet og
Vilkaar Mste sig i denne Verden, end
saadant som Christus, vor Herre, selv
har havt, og den VM holde det for den
stMste Biuding her i Verden og glade
sig derved, at den maa blive vcerd at
lide med Christo. Og efterdi vi vide,
at os paa Veien til Himmerige maa
endelig mMe Trcengsel, paa det vi
derefter maa komme til den evige Her
lighed og Rolighed, hvorfor vandre
vi ikke da paa denne Vei med Glcede,
paa hvilken Guds SM selv er ganen
og fom han har med sit hellige Exem
pel helliggjort? Han har ikke Villet
indgaa i sit Rige, uden ved Trcengsel
og Lidelse (Luk. 24, 26). Ligefom
Christus af Kjcerlighed til os ikke har
fparet sig selv, mm villig for vor Skyld
lidt alle Ting, faa stulle vi og elste
ham igjen og ikke blive trcrtte ved no
gen Trcengsel.
BM.
Trofaste Frelser, du, som var her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
