Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Z Bogs
Om den cedle Dyd
306
den rette Kilde til alt Godt ; han seer
i saadan Ydmyghed Guds Herlighed
og overmande store Kjcerlighed og
Naade. DabegyndeNaadensStMme
at indflyde ved BMnen i fcmdcm en
troende og ydmyg Sjcel. Vedfaadan
GudsNaadc bliver ogdeuHellig-Aaud
jo mere og mere over os udgydt, og
hans Gaver formerede, og ved den
Hellig-Aand udøses Guds Kjcerlighed
i vore Hjerter (Rom. 5, 5). Naar en
troende Sjcel feer sin egen Ringhed
og Forscengelighed, og at Guds SM
dog alligevel har nedsteget saa dybt,
og’ ikke alene er bleven et Menneske,
men har cndogsaa, for faadant usfelt
Kreaturs Skyld, som Mennesket er
vaa Jorden, lidt saa usigeligt, tungt,
hcwrdt og besvcerligt Kors. Saa bli
ver denne cedle Guds Kjcerligheds
Lue des merebrcendende, og ved Troen
opstiger i Gud, saa at den ogsaa i
Gud og Christo elsker alle Mennesker
for Guds store Kjcerligheds Skyld.
Thi deu seer hvor HMg den selv og
alle Mennesker elskes i Christo. Og
efterdi den er oploftet i Gud, og in
defluttet i Guds Kjcerlighed, faa elster
den og alt hvad Gud elster.
§ 3. Derpaa følger, at Kjcerlig
hed glceder sig over alt Godt, som vor
Nceste vederfares, og sarger for alt
Ondt ham mMr. Og efterdi deu er
venlig og mild imod sin Nceste, dafor
dMmer den ikke straf sin Nceste, som
forfeer sig af Skrøbelighed, eller ham
derfor ilde paataler, meget mindre op
blceser den sig imod ham, til at foragte
og forhaane ham derfor; thi den feer
i en fand Ydmyghed sin egen Elendig
hed og Blusel, og at den selv sidder
nedscenket i lige eller sast stirre Ulykke
5) I Troens Kraft og Lys, Me for sig
og Synder; og, om den staar, dalen
der den vel, at den ikke af sig selv, el
ler ved sig selv har kunnet blive be
staaende, men at den er opholdt ved
Guds Naade. Den ydmyge Kjcerlig
hed dMmer og straffer altid sig selv,
den dMmer og straffer andre, og
naar den seer sin Ncestes Ulykke, gaar
den ind i sit eget Hjerte og bejamrer
sig selv. Thi i sin Ncestes Fald seer
den sine egne Feil, Synder, Jammer
og Elendigheder. Bed Ydmyghed
ver et Menneske styrket i Gnds Kund
skab og Haabet. Thi naar et Menne
ske beskuer sin egen Vanvittighed,
Blindhed og Daarlighed i Guds Sa
ger, da takker han Gud for sit Ords
Aabenbarelse, og tager det desmere til
Hjerte, og naar han betragter, at al
hans Formue og Kraft er intet, da
styrkes han i Haabet, saa han scetter
! det pcm Gud alene. Ved Ydmyghed
bliver ogsaa et Menneske yndelig og
behagelig i sit udvortes Levnet. Thi
denne Dyd lader et Menneske ikke vcere
trcettesyg og klammerkjcer, men fMlig,
lemfceldig og from mod alle. Den til
steder en ikke at vcere hevngjcerrig, og
at betale Ondt med Ondt. Dm be
taler isse Skjendsord med Skjends
ord, men lader stig Storm kun snurre
over, som vi see vaa David, der i den
Mening sagde: Jeg maa vcere som
der ikke vil oplade sin Mund ! Ja jeg
maa vcere som en Mand, der ikke hMr,
og somhaver ingenOverbevisning i sin
Mund (Psal.3B,l4.ls):Dervedbli
versaadcmttroende og ydmygtMenne
ste etlevendeChristi Lem,ihvilketChri
stus selv lever. En Troendes Ydmyg
hed*) forcmrsager ogsaa en ret inder-
alene, eller af sin egen Kraft. H°n taler her om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
