Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Bogs
330 Hvorledes Jesus aabmbares for Sjcelen.
ved sin listige Vederkvægelse. Og
Naar vor Sjcel finder en liden Draabe
eller et lidet Blink deraf, da er den
opfyldt med Glcede til det øverste.
Thi hans uendelige Kjcerlighed er
saa stor, at vort Hjerte ikke ncer kan
fatte og begribe den. Dette befandt
den hellige Martyr Ignatius, som
altid kaldte den Herre Jesus siu
Kjcerlighed og sagde: Min Kjcerlig
hed er korsfcestet. Denne Christi
Kjcerlighed er det ypperste og hole
ste Gode i Himmelen og paa Jor
den; thi i denne Kjcerlighed er alt
Godt befattet. Gud er ogfaa villig
og redebon til at give og meddele os
dette ypperlige Gode og har derfor
fcudt sin elskelige SM ned til os i
vor Elendighed, at han ved ham vilde
deelagtiggjorc os i denne nndsigelige
Skat formedelst Troen. Ja, han er
langt villigere og fcerdigere til at
give os dette ypperlige Gode, end
vi ere til at annamme det.
§ 2. Naar denne Kjcerlighed, som
ved den Hellig-Aand udgydes i vore
Hjerter (Rom. 5, 5.), fornemmes,
da glceder den meget mere end al
Verden. Og om alle Krcature stode
end ucervcerende, faa lod dog den tro
ende og clstcnde Sjcel dem gjerne alle
fare, og for Guds Kjcerligheds over
mande Skyld faa sig ikke
engang om efter dem. Og om alle
Kreature begyndte at tale, faa var
dog Guds Kjcerligheds Rost stcerkere
cnd alle Kreatures Rosti. Thi deune
Kjcerlighed forbinder og forener Sin
det ganske med Christo og opfylder
det med alt Godt langt ho’iere og be
dre end alle Kreature forman at gjMe,
hvilket hoie Gode vel i Aandcn kjen
des, sees og smages, men det kan ikke
med Ord udsiges. Thi alle Ord ere
altfor riuge endog til at betegne den
bare Skygge deraf, og intet Menne
skes legemlige Tunge kan engang det
ringeste af dette kostelige og elskelige
Gode, som Menneskenes Aand i stig
Tilstand besinder, med Ord befatte
og udfore. Derfor siger Paulus, at
han i sin Henrykkelse hMte nndsigelige
Ord, hvilke et Menneske ikke ere til
ladt at sige (2 Cor. 12, 4). Og naar
dette kostelige Gode unddrager sig for
Sjcelen, da er der storre Sorg og
Smerte forhaandcn, end om man
havde mistet den ganske Verden. Da
raab er man : Odu livsalige Kjcerlig
hed, jeg har ueppe ret smagt dig,
hvorfor forlader du mig? Da siges
med Propheten : Det gaar min Sjcel,
som et Barn, der er afvendt fra sin
Moders Bryst (Ps. 131, 2V Ak,
din Miskundhed er bedre en Livet
M. 61, 4.), lad mig igjen fornemme,
den. Min Sjcel tørster alene efter dig
Pf. 42, 3). Intet Andet kan ellers
mcette og vederkvcege mig. Denne
livsalige Kjcerligheds Fornemmelse
gjsr det ogsaa, at nden den bliver det
ganske Levnet for en troende og el
stende Sjcel bedstt og bittert, ja som
lutter og og Jammer ; for denne
Kjcerligheds Skyld vilde et Menne
ske gjerne do" og havde Lyst til at op
lyses, at vandre fra Legemet og hjem
! til Herren, fom Pcmlus 2 Cor. 5,
i 8., Phil. 1, 23. taler.
BoM.
Herre lefu, dn evige Kjcerlighed,
dn, fom af Kjcerligheds Drift ei kan
holde dig fra at aabenbare dig for de
rene Sjcele, som staa idin Forening,
rens du og min Sjcel fra alt det, som
hindrer mig fra din Kjcerlighed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
