Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Hvor stor Skade der paaf^lger, 2 Bogs
selv, om ikke stirre. 2) Foragtes og
dermed Guds dyreForjættelser, hvilke
han har lagt til ime Befalinger : Kald
paa mig, jeg ml nfri dig (Pf. 50,
15). Beder, oq I stal faa (Joh. 16,
24). Og acVes saa Gud enten for
en forfængelig Mand, der lover og
ikke holder det han lover, eller og for
deu, hvis have intet at sige,
og ere ikke vcrrd at gjM sig Umage
for. 3) Na n man forsMmcr BM
nen, saa formindskes og fvcekkes
Troen, ja omsider ganske tabes og
mistes, hvilket er en übodelig Skade ;
thi Troen er et Menneskes Kraft og
Styrke, vi kan ikke med legemlig
Vnaben og Styrke, overvinde Syn
den, Dj. den og Djævelen, men med
Troen i Ehristo (1 Joh. 5,4). Men
Bønnen er Troens FM og Styrke,
ved den nina man M Troens Kraft.
Og jo mere vi bede, jo stcrrkere ere vi
i jo mindre vi bede, jo sva
gere og skrøbeligere; naar Moses op
løftede sin Haand, da vandt det
troende Israel, men naar han lod sin
Haand synke, da vandt den vantroende
Amalek, del er
17, 21). 4) Saa viger den Herre
Jesus Christus fra dem, fom ikke
bede, faa de blive blinde, vandre i
Mprket cg kjende hverken sig selv eller
Gud, hans Villie bliver for dem for
borgen og stjult, og de stille sig selv
fra Gnd og hans Rige. Og efterdi
de til Guds Villie at kjende ere uop
lyste, da maa de i Anfcegtninger lide
store Anstod, og ofte vel ganske for
tvivle; men hvor den Hellig-Aand,
Troen og Bønnen er, der overvindes
alle Anfcegtninger omsider. 5) Føl
ger deraf et sikkert og ryggesløst Lev
net i al Synd og Skam, at man
falder af en Last i en anden. Thi den,
som ikke beder, fMr og sinder heller
ikke, hvor dybt han synker ned i Syn
den,han oplukkerforSatanogDjcevlen
alle DMe og Vinduer, faa han har fri
Indgang til ham. Og det timelige,
fom Gud meddeler faadant et Men
neske, virre sig Sundhed, Helbred,
Rigdom, og andet deslige, det mener
han, tilfalder ham af en Slumpe
lykke, eller han bekommer det ved sin
egen Flid og Arbeide, uden Guds
Forsyn og Velsignelse, og bliver saa
i allerbFieste Maade utaknemmelig
imod sin Skaber. 6) Efterdi et Men
neske efter Syndefaldet altid lever i
Sjcels og Legems Fare, faa kaster
saadan en sig ogsaa under Djcevelens,
alle onde Aanders og ugudelige Men
neskers Bold, hvilke ere Djcevelens
og de onde Aanders Redskaber, som
baade hemmelig og aabenbare tragte
efter at kuldkaste de Fromme. Hvo
som lever uden BM og Paakaldelse,
han drives af faadan Ulykke hid og
did, som et Skib as Havets Bælger,
og har ingen Bestjcermelse, Hjcelv el
ler TrFst imod al saadan Fare.
§ 2. 7) Saa er saadant et Men
neste det allerulyksaligste under So
len, er stedse i Frygt og Angst, uvis
og tvivlagtig om, hvad Ende og Ud
gang det vil faa med ham, ftger me
get med MM og Arbeide, og sinder
lidet, og hvad han end sinder og be
kommer, faa faar det dog omsider en
forfcerdelig Ende med ham. De Ugu
deliges Frydestrig er noer ved at for
gaa, og Menstalkes Gloede varer et
Aieblik (Job. 20,5. De grMnes og
blomstres til en Tio,men fMnd man
feer sig om, da ere de borte (Pf. 37,
35. 36), i Evighed stal de ikke see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
