Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Cav. Gud anseerikke Personer. 361
hjertighed vederfaren, at lefus Chri
stus vilde bevise imig, som erdeu gro
veste Synder, al Taalmodighed, dem
til et EMivel, som herefter tro vaa
ham, til det evige Liv. Item. 1 Tim.
2, 4.: Gud vil, at alle Mennesker
stulle blive salige og komme til Sand
heds Erkjendelfe. Og 2 Petr. 3, 9.:
Gud vil ikke, at Nogen stal fortabes,
men at Alle stulle give sig til Omven
delse. Saadanne og deslige Vidnes
byrd HM Enhver at Mre sig bekjcudt,
at han kan vcere forsikret derpaa, at
Gud er ikke partisk, og at han elsker
ingen i Adam fremfor en Anden, men
Alle lige, uden Forstjel. Og det kan
man og deraf fee, at han har skabt Alle
tilsammen efter sit Billede, desligeste
frelst og forlast Alle ved lefum Chri
stum. Saa har han og fvoret ved sig
selv, at han vil Ingens Fortabelse.
Gud kommer ogsaa Alle tilforn med
sin Naade, og han bier ikke, indtil vi
af os selv blive vcerdige at annamme
den; thi saa annammede og fik vi den
aldrig. FMnd vi komme til ham,
kommer han til os, fM vi kjende ham,
kjender han os, ftrend vi elske ham,
elsker han os. Han elskede os, der vi
endnu vare hans Fiender (Rom. 5,
10). Blindt og ugudeligt er derfor
det Menneske, som tM sige : Gud er
partisk, og elsker den Ene i Adam, mere
end den Anden, eller anseer Personer.
§ 2. Og det der staar (Rom. 9,
13): Jakob elskede jeg, men Esau ha
dede jeg, er ikke atforstaaomlakobsog
Esaus menneskelige Boesen,ikkeheller
om noget scerdeles Had, uden Hense
ende til nogen vis Synd ; men det bM
at forstaaes om en Udelukkelse fra den
Arvedeel i det forjcettede Land. Det
cmgcmr ikke det evige Livs Arv, men
en timelig og jordisk Arv. Bel elsker
Gud dem, som ham elske, fremfor dem
som blive liggende i deres Synder og
Blindhed, og ikke vil kjende Gud for
deres Fader, ei heller Mre Omven
delse. Ikke desmindre har dog Gud
ikke Behagelighed til Nogens Fordær
velse, men vil, at alle Mennesker skulle
blive salige. Det der og van samme
Sted staar (Rom. 9,18.) at han for
banner sig over den han vil, og sor
hcerder den han vil, er vel snildt, men
dog maa derhos mcrrkes, at han vil
ingen forhcerde, udeudcu, som ved sin
Vantro og Übodfcerdighed forhcerder
sig selv ftrst. Saadanne lader han
fare hen efter deres eget Sind, endog
han gjM det ugjerne. Ognaarhan
lader dem saaledes fare hen efter deres
eget Sind, saa ere de af dem selv alt
for meget forhærdede. At der og mel
des (Rom. 9, 16): Det staarikke til
den, fom vil, ei heller til den, som
ber,men tilGud,som gjK’Mistundhed.
Saadan Snak hjcelper heller ikke slige
blinde Ledsagere; thi Gud kommeros
tilforn, udvcelger os, og ikke vi selv.
Derfor er det Altsammen Guds Gave
og Naade, og uden nogen vor Fortje
neste eller Vcerdighed. Dette er den
rette Forklaring paa slige Sprog.
Men de egensindige Hoveder vrie og
dreie dem efter deres egen Fornuft,
og gjM Gud til en Mcnnestefiende,
til en AvindfygSaturnns, som hader
og opcrder sine egne BM. Hvoraf
intet andet kan ftlge end Troens For
styrrelse og et ryggesløst og cpikuroe
ist Levnet, som man og secr for Aine.
Gud bevare os alle fra saadauue Sa
tans Snarer. Amen.
B^n.
O evige Gud ! du som ikke anseer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
