Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Hvad der skal bevcege os 2 Bogs
Menneske, at du kommer ham ihu,
og et Menneskes Barn, at du besøger
ham ? Og lader nu Gud sin Miskund
hed vcere saa mcegtig over os, mens
vi ere endnu langt fra ham, hvad vil
han da gjM i det evige Liv, naar vi
stal for Aine see og erfare, at hans
Miskundhed er evindelig? Beviser
han os i denneVerden, imens vi endnu
har at stcebe paa dette syndige Legeme,
saa meget Godt, hvad vil han da vel
gjM, naar vi stal omsider blive ganske
rene, hellige og uden al Synd ? Der
for stal vi jo billig stedse love og prise
Gud, som er saa god og naadig mod
os arme Syndere.
§ 7. For det sjette stal det bevcege
os til at love og prise Gud, at han er
al Priis og Mre vcerd, derfor sige de
34 Mldste Aab. 4, 11,: Herre, du
er vcrrdig til at tage Mren og Prisen
og Kraften; thi du har stabt alle Tiug
og formedelst din Villie ere de, og ere
skabte. Og i vort Fadervor (Matth.
6, 13) lceres vi at bede : Herre, dit er
Riget, og Kraften, og Herligheden.
2 Mof. 15, 2 siger den Guds Mand
Moses : Herren er min Styrke og Lov
sang, og blev mig til Salighed, han
er min Gud og jeg vil gjM ham en
Bolig, min Faders Gud, og jeg vil
ovhMham. Hansiger: Gud er hans
Styrke ; thi var ikke Guds Styrke og
Kraft hos os, i os, over os og med os,
og vare vi ikke indelukte i Guds Kraft,
da maatte vi fare hen fom StM for
Veiret og forsvinde som en Skygge.
Derfor sigerDavid Pf. 39,6.: Hvert
Menneske eridelForfcengelighed, hvor
fast han end staar, han gaar frem som
i en Tange ; ydermere siger Mofes :
Herren er min Salighed, fom han
vilde sige : Gud er min Retfærdig
hed imod Synden, min Styrke imod
Skrøbelighed og Svaghed, min Til
flugt i al Forfølgelse, min Gloede ial
Bedrøvelse og mit Liv midt
Er den ikke vcerd at prise, som man har
og nyder saa meget Godtas? hvor fin
der man saadan en Gud, hos hvilken
der er saadan stor Salighed hvilken
og er saa mcegtig, at han opholder
Himmeloglord? (E5. 40, 13.,Ebr.
1, 3) og for hvilken Helvede stjcelver
og bcever (2 Mos. 15, 11). Han,
fom er saa priselig een Gud, at Alt,
hvad han har stabt, er vriisvcerdigt,
at Himmel og Jord er fuld af hans
Mre, og alt det, som lever, priser og
lover ham som sin Skaber, der gjK
saa underlige Gjerninger. Han, som
kan af Intet gjFre Noget; af Mærket
Lyfet, af Synden Retfcerdighed og af
Livet. Han, fom lod fin ene
ste SM blive et Menneskes Barn at
vi maatte blive Guds BM, lod
ham lide de haardeste Plager, at vi
maatte faa ognyde den uendeligGlcedc.
Lod ham blive den allerforagteligstc
iblandt Menneskenes BM (Es. 53,
3.) at vi maatte komme til Mre, og
lod ham dF, at vi kunde leve. Han
som bor i os, hvilken ellers alle Him
les Himle ikke kan begribe (1 Kong.
7, 27.), som har gjort vore Sjcelc
udødelige, og efter vil an
namme dem til sig; han stal opvcekke
vore dFde Legemer af Jordens Stpv
til det evige Liv, og ifM dette døde
lige med Udødelighed (1 Cor. 15,
53). Er den ikke al Priis og Mre
vcerd, som ersaadan en Gud og Herre,
jo visseligen. O lov derfor, minSjcel !
Herren, og alt hvad inde i mig er,
love hans hellige Navn (Pf. 103,1),
Ja faa ganste er Gud al Lov og Priis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
