Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Guds TrFst i Trcengsel 2 Bogs
Armod og Rigdom. Herren gav og
Herren tog, Herrens Navn vcere lovet,
sigerlob Cap. 1,21. Derfalderikkc
end en Spurv til Jorden, uden Gud
vil (Matth. 10,29). legdcmnerLy
set og staber Mærket, jeg gjFrFred og
staber Ulykke, siger Herren Es. 45,7.
Saligt er det Menneske, som Gud
straffer. Derfor stal du ikke foragte
den Almægtiges Tugtclfer ; thi han
gjM Smerte og forbinder, hcmsaarer
og hans Hcender lcege (Joh. 5, 17.
18). Derfor er det daarligt atknurre
mod dct,fomtilslaaes. Hvorforknur
rer et Menneske, som lever ? Enhver
knurre for smeSynder, sigerJeremias
Begr. 3, 39. Bedring vil Gud have
og ikke Knur.
§ 2. Den anden er, at
Gud ikke af Vrede og Unaade, men
af faderlig Kjcerlighed og at han kan
gjM os salige, tilskikker os det cedle
Kors, Modgang og Gjenvordighed.
Thi at vi i megen Velstand, gode
Dage og Vellyst lettelig kan forkaste
og forspilde vor Salighed, det viseros
den rige Mands forskrækkelige Ermr
pel (Luk. 16, 25), saavelsom den dag
lige Forfarenhed paa Mange, som ved
Lykke, Belstand oggodeDage lade sig
aldeles fra Gud afftre. Det vifer og
faa vore ftrste Forceldres Fald i Pa
radiis, som ikke kunde bcere dm Her
lighed og de gode Dage, de havde, men
lode sig af den lede Satan derved fra
deres Skaber forfare og bedrage. Om
endstjMt Gud ikke for sligt Falds
Skyld efter sin strenge Retfærdighed
har fordMt og forskudt alle Menne
sker til evig FordMmelse, men har
dog forbarmet sig over dem, og stikket
Middel og Veie til deres Saligheds
Befordriug, faa har han dog ikke luk-
ket Modgang og Gjenvordighed ud
fra slige Saligheds Midler, meu la
det den vcere midt deriblandt, som et
af de tjenligste Midler dertil. Derfor
drev Gud vore ftrste Forceldre ud af
Paradiset, ud af Glcedens og Velly
stens Have, hen i Elendighed, at de i
deres Ansigts Sved skulde cede deres
(1 Mos. 3,19), og ved Gjen
vordighed og Bedrøvelse bevceges og
opvcekkes til Omvendelse. Og ligesaa
stikker han os ogsaaModgang ogGjen
vordighed til, at vi derved kunde skyn
des til Bedring. Om vi end i tusinde
Mander fortMne ham, saa erhandog
saa naadig, at han forsager alle Mid
ler til at omvende os. Og derfor og
saa efter sit alene vise Raad nred
Strengheds og Skarpheds Riis og
Revselse hjemsøger os, at han derved
kan holde os til en alvorlig Bedring
og Gudsfrygt. Og derfor siger baade
Salomon Ordspr. 3,11. og Aposte
len Ebr. 12, 6.: Hvilken Herren el
sker, den revser han. Og det er ogsaa
Meningen af det, der meldes 1 Cor.
11, 32.: Naar vi dMmes, da revfes
vi af Herren, at vi stal ikke fordom
mes med Verden.
§ 3. For det tredie betcenk i dit
Korfes Gjenvordighed dine Synder
og om du ikke ganske vel har fortjent
slig Revselse. Det maa du jo selv be
kjende. Derfor faa udkrcever jo Guds
Retfærdighed, at Synden maa revses
og straffes; og stalnu Synden endelig
straffes, da er det jo langt bedre, at
dm straffes her end hisset; thi denne
Straf er timelig, men hiin er evig.
Her truster Gud os i vor Modgang,
men hisset er ingen i al Evig
hed at forvente. Her forbarmer Gud
sig og er naadig, hisset er i al Evig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
