Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guds Sandhed skal virke
440 2 Bogs
vil bcere Herrens Vrede; thi
jeg haver syndet imod ham,
indtil han udsFrer.min Sag,
og staffer mig Ret. Han
stal udfare mig til Lyset;
jeg stal sce paa hans Ret
færdighed. Og min Mod
standerinde stal see det, og
Skam stal skjule hende, som
siger til mig: hvor er Her
ren din Gud?
§l. Vi lcefe ler. 9, 4. at ftr det
babyloniske Fcengsels Tid, forend Je
rusalem blev forste Gang forstyrret
og Israels Land ødelagt, og Ilderne
bortførte til Babylon, i Fcengsel og
Trceldom, har der mange vederstyg
geligeLaster gaaeti fuldSvangiblandt
Ilderne, saasom Afguderi, Utrostab,
LFgn, Falskhed, Fiendstab, Had og
Avind, og al Kjcerlighed har vceret
iblandt dem udstnkt. Hvorder saaledes
gaar til, der er Gud ganske borte af et
Land og Stad, ja ganskeborte afMen
nestens Hjerter. Dervaa Mger da den
visseUndergang. Derfor sigerProphe
tenJeremias (Cap. 9,4. 5.): Forva
rer Eder Enhver for sin Ven ; forlader
Eder ikke paa nogen Broder. Thi
hver Broder skuffer visselig, og hver
Ven vandrer fom en Bagvasker. De
handle bedragelig hver med sin Ven,
og tale ikke Sandhed. De lcere deres
Tunge at’tale De gjM sig
megen MKe for at forvende Retten.
Deres Tunge er en Slagtepil, de ta
lede Bedrageri; med sin Mund taler
hver vel Fred med sin Ven, men i
hans Hjerte ligger han paa Luur efter
ham. Derved vises os i samme Ord,
at der paa de Tider har vceret saadan
Falskhed og Uoprigtighed i Landet, at
intetMenneske har kunnet tro det an
det, og hver Mand har beflittet sig
dervaa, at han kunde besncere og be
suigc, bedrage og forurette sin Ncestc,
og at de har luret dervaai deres Hjer
ter, det samme har vceret Aarsag til
deres Fordærvelse og Ulykke og Un
dergang. Og derover klager og Pro
pheten Michceus (Cav. 7, 1. 2.) og
siger : Vee mig, thi jeg er som deTing,
der sankes efter om Sommeren, og
som efterladte Viinkvister i ViinhF
sten, der er ikke een Vindrue at cede,
eller den fMsteFrugt, som min Sjcel
havde Lyst til. En Miskundelig er
borte af Landet, og der er ikke en Op
rigtig iblandt Folket, de, de lure alle
efter Blod. De jage en den anden i
Garnet. Hvor der gaar saaledes til,
der arbeider og graver mcmstcerkt paa
Fordcrrvelsens og Ulykkens Grav,
som man endelig kommer til at falde
i. Enhver see sig ikkun lidt omkring,
om det nu ikke gaar ligedan til blandt
os, al Retfærdighed og Trostab er jo
forfvunden og borte ; tvertimod tager
al Uretfærdighed, Uoprigtighed og
Falskhed overhaand. Derfor hcenger
og Ulykken over os. Gud give vi kunde
kjende og sty saadan Ondstab, foran
dre vore falske og hadske Hjerter, og
elste Fred og Sandhed! skeer detikke,
da staa vi ikke til at redde.
§ 2. Mm at de, som hade stig
Ondstab, ikke skulde i flig Bedrøvel
ses Tid vcere aldeles trøstesløse, da
stal vi give Agt paa det, hvormed de
Bedrøvede i forrige Tider sig i stige
Tilfcelde og Gjenvordigheder have
trostet. Og dertil viser os Propheten
Michceus, idet han i de fremsatte Ord
siger: Jeg vil see hen til Herren, jeg
vil bie efter mm Saligheds Gud
(Mich. 7, 7. :c.). Dette er denfMste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
