Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 Cap. Haabet beskjcemmer ikke. 445
gloeder sig over mm Ulykke, saa ansee
du mine Dine, som grceder for dig,
og lad min Fiende ikke gloede sig over
mig. Jeg foreskriver dig ikke, min
Gud, hvorledes du stal fMmig ; jeg
har lcenge elstet MMHedens Gjernin
ger, derfor stcer mig ret efter For
tjeneste, at du lader mig sidde iMM
ket, vaa det jeg kan kjende, hvor for
fængeligt alt det er, fom jeg har elstet
uden dig. Nu du trofaste Fader, lad
mig ikke fynke for dybt ned i MM
heden; lad dit Aie bevare mig, din
Haand omfavne mig, din Kraft fore
mig, fan er dumit Lys endog i MMket.
Mod dig alene, oHerre, har jeg fyndet,
derfor Maa Simei bandemig, derfor
kommer en Ulykke over mig efter den
anden; du er hellig,du, fom boer blandt
Ifraels BMs Lovfang; dn bliver
retfcetdig, naar du dammes, men jeg
maastammemig; dog alligevel, efterdi
du ikke til evig Tid tcenker vaa Syn
den, men bortkaster den i din Barm
hjertigheds Afgrund, faa lad mig og,
min Gud, fee din Nacidetil minFrelfe
og Opreisning, faa vil jeg give dig et
Lovoffer og takke dit Navn, at det er
faa venligt. Amen.
Det halvtredfinstyve.nde Capitel.
Om Haabet, hvorledes og hvor
for det lader sig ikke bestjtemme;
oesligefte, hvorledes det prsves
i legemlige og aandelige An
fcegtninger.
§ 1. Forstjel imellem det sande og falste
Hllllb, med deres Egenflaber. § 2. Haabet
maa pr«!ves i adskillige Trcengster, at der kan
sees, om Mennesket feer til Gud alene eller
til sig selv og andre Ting. 8 3. Det rette
Hllllb lmseer siet ikke de timelige Ting, men
beftaar, om endog de aandelige Ting til en
Tid borttages i denne Verden. § 4. Haa-
Het, fremfor andre Dyder, forsages alene i
Anfilgtmnger og Sjclleu« Fristils«,
hvilke ere mere Tegn til en cmndelig Fattig
dom end til Hovmodighed.
Es. 49, 23. Da stal du for
nemme, at jeg er Herren,
ved hvilken de skulle ikke be
stjoemmes, somsorventemig.
§ 1. Ligesom Troen er intet an
det end en Bestandighed og en fast
Overbevisning (Ebr. 11, 1) om
Guds Naade, fom i Christo forjcettes
hvormed det gauste Hjerte og Sind
hamger ved Gud, saa er Haabet en
taalmodig Forventelse og en bestan
dig Forventelse efter det, man tror,
eller at man med Taalmodighed op
pebier det, man tror ; og det er der
for intet andet, end den taalmodige,
bestandige, og forventende Tro indtil
Enden. Om dette Haab siger Paulus
Rom. 5,5: Haabet bestjcemmerikke.
Aarfagen dertil er, at det har en übe
vægelig Grund, fom er Gud felv,
derfor kan det ikke bestjcemme; den
Grund er fast, evig og übevægelig,
hvorfor og dets Fred, Fryd, Rolighed,
Ro og Trost er evig, og Ingen kansaa
HM bedrsne det, at det jo satter en til
strækkelig Fred og Trost derimod af sin
urørlige Klippe, fom det holder sig til.
Om endUveir ogStormvinde komme,
frygter det sig dog ikke, thidet er grund
fæstet vaa en Klippe (Matth. 7,35).
Og efterdi Haabet maa have en fast
og urMig Grundvold, fomikke ryster
og alt Timeligt er übestandigt, saa
ftger da Haabet ikke den.timelige Vel
stand, Mre, Gloede og Ros, men hvi
ler alene i Gud og roser sig i Herren;
der sinder det bestandig Hvile og Fred,
somPs.l2s,l.Z.derfor siger: De,fom
forlade sig paa Herren, de ere fom
Zions Bjerg, der ikke stal ryste, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
