Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458 Undervisning om de hFie 2 Bogs
Troens Kraft sammendrages da lige- ! steerimod EnsVillie, ogerdenhMste
som i en Prik og i et usigeligt Suk, hvorvsd Gud renser og
hvori dog Troen selv uvidende er skjult ! lutrrer os og ndfeier Synden af os,
og forborgen. Og denne skjulte Tro ! ja der er ingen stMe Helgene og
er da Ens Vantro, Ens Helvede, kjcerere Guds Wrn, end de, sommaa
Marter og Pine. I dette Helvede kan udstaa denne PrM og Tugtelse, som
En ikke tro, at Gud er ham naadig, visee i Job, David og Jeremias ; thi
inen siger: O, hvor gjerne vilde jeg , disse lcerte Troens rette Art i dm
tro, om Gud vil give mig den Naade. rette Skole. De Mme, kjcelne og
Saa kan ei hellerSkriften triste ! korsflygtige Helgene mene, at de for-
forend det Uoeir er forbigaaen. Da uden Sorg og Kors ville boere Troen
lader Gud et Menneske see sin For- paa Silkedyner og paa Roser; men de
fcengelighed, og at man er saa ganske ! bedrager sig deri; thi os bFr ved me-
Intct af sig selv o g aldeles ikkekan lide ! gen Trcengsel indgaa i Gnds Rige
paa nogen’sine egne Krcefter; ikke des- (Ap< Gj< 14, 22.). blandt hvilke Be
mindre lader dog Gud sig ligesom ! drp’velser ogsaa denne hsie aandelige
langt borte see i de hemmelige skjulte, ! Aufoegtning bor regnes.
forborgne og usigelige Sukke. Og ! §4. Betcenk det herlige Sprog
derved bliver man da opholdt og ved Begr. 3, 31. 32.: Herren stal ikke
Magt. Og omendstjMt et Menneske ! forkaste euindeligen; thi derfom han
i slig Angst, Pinsel, Marter og For- ! bedriver, da stal han forbarme sig
skroekkelse ofte er utaalmodig, ja vel igjen efter sin store Miskundhed; thi
taler eller tomter det, som erforGud ! han plager ikke af sit Hjerte eller be-
befpotteligt eller forkleineligt,’faa til- ! drsver Mennestens BM. Lcer der-
regner dog Gud det ikke^) ; thi det for forst at Herren vel har prMtdig,
5) Det er ikke sagt i den Mening, ligesom Skriften havde mistet sin Kraft; thi den er
altid kraftig i fig selv; men i den Mening, at Anfagtningerne ere saa store, at de hm-
dre det, at man isse kan sinde og fornemme til Skriftens Kraft. Og her tales itte om
det almindelige Kors og Anmgtninger, men om de hoieste Anfcrgtmnger, i hvilke al
Trfift forsvinder og et Menneste af Bedrevelse og Jammer geraader i saa stor Groem
melse, at han itte kan «o, at Gud er ham naadig og horer hans Bsin og Rgft; da ml
Trpften, som der af Guds Ord vises, iNe faa komme ind i gjettet; Hjertet lan Me sor
den store Angst fatte den, indtil det Uven er forbi og de tykke Skyer stilles ad. Da
bliver til en Tid al Trost borte af Hjertet, alle trøstelige Sprog, som vi i Kirken have
bsrt, hentprres som Vand, og intet kramgt Svrog vil hcenge ved, Mm om en liden
Stund oprinder denne Retfærdigheds Sol, Jesus Ehristus, i vore merle perter, °g
trpfter os, at vi atter see Guds Naade og vore Hjerter glade sig. Hid henherer og det
Dr. Luther paa et Sted siger: Endog En i Velstand kan have godt Forraad paa Skrif
tens Trsst, ar han kunde undervise den ganske Verden dermed, saa gaar det dog ander
ledes til, naar Anfagtningerne storme imod En, og kan det vel stee, at der,om Gud
selv isse kommer og t«ler Trost ind i vort Hjerre, enten ved sig selv alene eller ved et
Menneste tillige, da er alt det, vi have hort, forglemt, og vor Velfcerds Btnb ml gaa
tilgrunde.
Vel er det Synd, at slige onde Tanker eller Ord indfalde En; men tilregnes Ml
dog’itte, efterdi man hader dem, strider derimod og indflyer til EhnstnmiTroen. Dr.
Luther: Vi maa alle lide Anfaginiager af Dmvelem mest de, som omgaaes med der
Aandelige, om de eller« ere fwrke Ehriftne. Men efterdi stige Anfagmmger ssee:m°d
vor Villie og vi gierne vilde vare dem kvit, da kan de ingen Stade giere o«.
Ellers ere de onde Tanker eller Ord, som indfalde imod vor Villie itt? Prsven ,«.v.
men Pr«ven er disse AnfaZtninger, som drive et Menneste til den allerh.sieste Grad
gf Utaalmodighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
