Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53 Cap. aandelige Anfegtninger 469
dem. Og derfor sagde og Herren
tit Pmlus midt tMg Fristelse (V.
9.): Lad min Naade vere dig
nok; thi min Kraft fuldkommes i
Skrøbelighed.
§ 9. For det syvende har man
ingen Exemvler dervaa, at Gud no
gen Tid har forladt noget Menne
ske i saadan Elendighed og HK An
fegtning, men langt mere Vidnes
byrd dervaa, at nåar Gud i slig
Elendigheds Ovn (Es. 48, 10.)
vel har klaret og renset et Menne
ske, da har Frelse og Redning vis
selig fulgt dervaa. Naar Timen er
forløben, og et Menneske har ud
staaet sin PrM da kommer vist
OphKelsen; nåar Trengselens Tid
har Ende, da kommer Glceden over
flødig. Derfor staar der (Job 5,
17. 18. 19.): Saligt er det Men
neske, som Gnd straffer; derfor stal
du ikke foragte den Almegtigstes
Tugtelfe; thi han, han gjM Smerte
og forbinder; han saargjM, og hans
Hender lege. Han stal fri dig i
sex Angester og i den syvende stal
intet ondt rMe dig. Og Anna si
ger (1 Sam. 2, 6.): Han nedfa
rer til Helvede og ftrer op igjen.
Derfor stal intet Menneske mistruste
i sine HKe Anfegtninger, men lere
en liden Tid at bcere Herrens Vrede
(Mich. 7, 9.) indtil Naadens Sol
igjen oprinder. Thi der ovgaar dog
et Lys for de Oprigtige i MMket,
og Glede for de Oprigtige i Hjer
tet (Pf. 112, 4. og Pf. 97, 11).
Omsider regner og Taulerus de HKe
Anfegtninger iblandt Guds befyn
derlige Gaver, og beskriver dem faa
ledes: I store Fristelser fratager
Gud et Menneske alt det, han til
forn har givet ham, og viser der
med) En dybest ind i sit eget Hjer
tes Grund, at man stal see og kjende,
hvad man har og formaar af sig
selv, og hvorledes man ved sig deri
at forholde, her forlades et Men
neske plat og ganske, saa at han
veed intet as Gud, as Naade, as
TrM, eller af hvad han tilforn har
havt; thi det bliver ham Altsam
men undrykket og ligesom frataget,
det bliver for ham skjult og for
borgent, at et Menneske da ikke
ved, hvor han stal vende sig hen.
Her gjcelder det og gaar det derom,
at et Menneske kan forholde sig
faa som Gud vil have ham, og at
det kan give sig ganske under Guds
hellige Billie.
§lo. Det var en stor Sag hos de
hellige Martyrer og Blodvidner, at de
satte deres Liv til forGudsßekjendelse
og dFde gladeligen, og agtede al Mar
ter og Pine ringe og ligesom en Leeg
og Spil, efterdi de havde Guds Trost
indvortes i sig. Men denne Lidelse er
endda stMe, at man maa miste Gud
og hans TrM; thi det gaar over Al
ting. Og deri opvaagner igjen al den
Ulykke, BrM og Anfegrning, som et
Menneske tilforn har overvundet, alt
dette anfegter et Menneske i stig Fri
stelse igjen paany og langt mere, end
der man laa aldeles fangen i Syndens
Magt og Vold; men man stallide det
med Taalmodighed og give sig under
Guds Billie, som omsider stal gjMe
en god Ende dervaa. Taulerus kalder
saadanne Mennesker de aandelige
Martyrer og siger, at dem berøves al
aandeligz saa de ikke vide, hvor
de Mlle henvende sig. Dcbliveogtil
lige dermed saare plagede, nåar de see,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
