Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Guds Hjcelps Forhaling 2 Bogs
478
fom faa med Graad, stal HHe med
FrydeMg. De gaa hm og groede,
naar de boere den kostelige Sced, men
komme igjen med Gloede naar de boere
deres Neg. Min Sjcel vogter paa
Herren fta en Morgenvagt til den an
den; Israel haabe paa Herren, thi
der er Naade og megen GjenlMning
hos ham, og han stal frelse Israel af
alle sine Synder. Amen.
Det femoghalvtredfindsty
vende Capitel.
Om Guds Hjelps Forhaling.
§ 1. Fristelser maa ei ansees som Fri
stelser for Guds BM, men som en Befor
dring til betimelig Hjalp. 8 2. Gud ved
forud, hvor, hvor lcenge og hvor mange vore
Lidelser flal vare. s 3. Han har vore Pi
nere og Plagere i sin Haand og har sat visse
Grcmdser for dem.
Hab. 3,3.4. Der er endnu
Syn til den bestemte Tid,
og den skal udsige, hvad der
til Enden og ikkelyve:
Om han da bi efter
ham; thi han skal visselig
komme og ikke blive tilbage.
Men den, som formaster sig,
hans Sjcel er ikke ret i ham;
men en Retfcerdig ved sin
Tro skal leve.
§ 1. Blandt anden Fristelse og
Anfcegtning, anfcegter det og ofte
et Menneske, at Gud stundom med
sin Hjcelp tMr og forhaler, faa
det synes for En at vcere lceuge,
mod hvilket man stal mcerke efter
følgende TrM. Det fynes vel for
os at vcere en Forhaling, men hosGud
er det sandelig ingen Forhaling, men
en idelig Hasten til at hjcelpe. Thi ef
terdi den almcegtige Gud efter sit
urandsagelige og alene vise Maad
har tcelletj veiet og mackt EnDer
sit Kors og sin Gjenvordighed til,
og hvormeget Enhver stal lide, saa
lader han Et komme efter et An
det, og haster, at Trcengsterncs Tal
kan blive opfyldt; han hjcelper og
altid at overvinde den Ene efter
den Anden, indtil at det er kom
men tilende dermed. Og dette fynes
os da at vcere Guds Hjcelps For
haling. Thi vi vide ikke hvormeget
Gud haster dermed, indtil de be
sluttede Trcengsler blive opfyldte.
Men i Sandhed og hos Gud er
der ingeu Forhaling, men en idel
Hastelfe og Forlosning. Men hvo
fom er haardnakket, det er, van
tro, ulydig og utaalmodig i stige
Gjenvordigheder, han kan ingen Ro
have i sit Hjerte. Thi Taalmo
dighed stiller og fagter Hjertet og
giM det fmukt roligt, men Utaal
modighed ftrer stor Uro med sig
ja er felv idel Urolighed ; derfor siger
Christus Matth. 11, 29.: Lcerer af
mig; thi jeg er fagtmodig og Ydmyg
af Hjertet ; faa stal I sinde Hvile for
Eders Sjcele. Men at Provheten
fremdeles siger: Den Retfcerdige ved
sin Tro stal leve; dermed feerhanhen
til Guds Naades Forjcettelser, hvilke
Troen fatter. Og af denne TrM le
ver Sjcelen og bliver vederkvceget, at
Kong Ezechias og derfor siger: Herre,
ved disse Ting maa de leve, min Acm
des Liv er ved dem alle (Es. 38, 16).
Men af Vantro kommer Utaalmodig
hed, af Utaalmodighed Urolighed, af
Urolighed Fortvivlelse, af Fortvivlelse
den evige Verfor skal den Ret
fcerdige visfelig leve af sin Tro, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
