Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 Cap. timelige D^d. 489
vcere over deres Hoved, ja Fryd og
Gloede skal de bekomme, og Sorg og
Suk stal fly fra dem. Saavidt gaar
disfe fyv HovedtrMepunkter.
§7. Nu ftlger endnu nogle andre,
fom ere enten tagne af dette Levnets
Forfængelighed, eller af Dydens Be
skaffenhed. FMst er dette Liv et elen
digt Liv. Sirach(Cap. 40, 1.2.3.)
siger : Stor Urolighed er der skabt for
ethvert Menneske, og der er et tungt
Aag paa alle Adams BM, fra den
Dag de udkomme af deresModersLiv,
indtil den Dag de komme til deres
Moder igjen, i deres Betcenkninger
og Hjertens Frygt erderenombygge
lig Forventelfe, nemlig deres Døds
dag. VidFdagligen(lCor.ls,3l).
Tiden borttager dagligen en Deel af
vort Liv, og i det vi tiltage i Aar, da
aftager vort Liv; ja denne Dag vi
leve, maa vi dele med thi vi
ere ikke visfe derpaa, at vi kunde leve
imorgen. Med hvor mange elendige
og ynkelige Sygdomme bliver vort
dødelige Legeme plaget ? hvilke og fom
en Forgift hentcerer Livet, indtil det
omsider henfalder; med vor megen
Sorg, Angst, Mie og Arbeide maa
vi slide vor Tid, at Prcedikeren Sa
lomo maa vel sige (Prced. 7, 1.):
Dydens Dag er bedre end Ens Fød
selsdag. Job (Cap. 7, 1. :c.) klager,
sigende: Er ikke et Mennefle i Strid
paa Jorden, og ere ikke hans Dage,
fom en DaglMners Dage, som en
Tjener higer efter Skyggen, og fom
en DaglMner forventer sin LM for sin
Gjerning; saaledes har jeg faaetFor
fængeligheds Maaneder til en Arv,
og de have talt mig mKfommelige
Ncetter til. Item (Cap. 14,
Et Menneske, fM af en Kvinde, le
ver en stakket Tid, og moettes af Uro.
Men naar et Menneske dM falig, da
al stig hans Elendighed med
ham, hvi stulle vi da frygte for ?
§B. Saa er og for det and et dette
timelige Liv med mange Synder og
megen Ondstab besmittet. Vi kan
ikke blive Synden ganske fri og kvit,
forend vi faa en falig Panlus
klager (Rom. 7, 23. 24.): Jeg feer
en anden Lov i mine Lemmer, fom
strider imod mit Sinds Lov, og tager
mig fangen i Syndens Lov, den som
er i mine Lemmer. Jeg elendige Men
neske ! hvo stal fri mig af denne
Legeme? vi kan faa lcenge vi leve,
ikke vcere et Aieblik Synden foruden,
thi om vi end ikke strax vitterlig og
frivillig fynde, faa er dog Synden
hos os imod vor Villie, og vi kan ikke
nokfom forståa os paa Vildfarelser
(Ps. 19, 13). Derfor fagde en af
de gamle Fcedre: Herre, lad mig dF,
at jeg engang kan aflade at fynde.
Alle Kreatnres, endogfaa de Ufornuf
tiges, Forlcengfel forventer Guds
BMus Aabenbarelfe, at de maatte
blive fri fra Syndens Tjeneste, hvor
meget mere da vi felv lamges der
efter? (Rom. 8, 21). Hvor fuld af
Forargelse er denne Verden, som vi
dog maa se og taale imod vor Villie?
men af alt dette frelfes, befries og for
lises vi jo ved den timelige
Dersom en Retfcerdig end tidlig,
stal han dog vcere i Hvile, han, som
var bleven Gud behagelig, var ham
kjcer og blev borttagen, fordi han le
vede blandt Syndere, han blev hen
rykt, at Ondstab skulde ikke omstifte
hans Forstand, eller Svig bedrage
hans Sjcel, hans Sjcrlbehagede Gud,
derfor hastede han med ham midt ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
