Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Authors Beslutning til den anden Bog. 2 Bogs
506
ofte blander sig deriblandt, og er en
idel Lagner og Menneskemorder. Den
kan og omsider lettelig fore et Men
neste i Fortvivlelse og i al Ulykke,
som mange er hcendet, der have agtet
paa slige Spaadomme, og ere derved
komne fra al deres Velfcerd, at Oas
sendus over Laertii 10de Bog derfor
siger: Vi have altfor mange Histo
rier baade af nye og gamle, fom klar
lig bevife, at de have vieret aldeles
ulykkelige, som have stolet vaa slige
Lykkesvaadomme. Og Rasmus Bar
tholin siger i bemeldte Disputats, at
man daglig har Exempler paa dem,
som have forladt sig paa slige Spaa
domme, og ere derved styrtede i Ulykke.
Det bliver derfor i alle Maader vist
og sandt, at denne Astrologie eller
Stjemespaadomskunst med al Rette
forskydes, fom eu skadelig, løgnagtig
og bedragelig Kunst.
Authors Beslutning til den an
den Bog.
Til en Beslutning vil jeg den
christne og fromme Lceser endnu veu
lig og kjcerlig have erindret, at, fom
jeg baade har holdt og holder mig
stedse til vor rene Religions og Tro
ens Bekjendelfe, fom den Augsburg
ste Coufessions Menighed holder sig
til, og i detMrkestrift, fom kaldes
til hvilken jeg ogfaa her for alle mig
med Hjerte og Pen bekjender, faa vil
jeg og, at dette mit Skrift ikke ander
ledes, end fom efter famme vor Kirke
skrift og almindelige Bekjendelfe stal
forstaacs. Derncest at jeg ingen anden
Ende og Maal i disfe mine Boger so
ger og sigter til end dette, at jeg ncest
famme vor rene Religions, og Troes
Bekjendelfe, vil derpcm have arbeidet,
at det hellige christelige Liv og Lev
net ogsaa maatte forstemmes, udbre
des og forplantes ; thi dm rene Lcer
dom hjcelper intet dem, fom ikke be
flitte fig paa et helligt Levnet. Lige
fom Laerdommens Retsindighed stal
med vaagne bevares, saa stal og
det christelige Levnets Hellighed med
stprste Alvor og forstemmes.
Hvad gavner megen Kunst, uden en
fllnd Gudsstygt, det er langt behage
ligere for Gud, at man hjcelper, befor
drer og forfremmer En til et gudfryg
tigt Levnet, end fom til stor Kunst og
Laerdom. Mange drive haardt og med
stor Flid paa Christi Laerdom, men
ganske Faa gjM efter samme Lcerdom,
og deri et christeligt Levnet M og
brnge, hvorom videre i Fortalen til
den fo’rste, og i Beslutningen til den
fjerde Bog, sacwelsom ellers mange
Steder i dette Skrift er talt. Men
vilde Nogen sige, atjeg har gjort denne
Underviisning om det christelige Lev
net altfor vidtloftig, da svarer jeg der
til, at vort onde Levnet er mere vidt
loftigt, og vor Brost og Brcek altfor
stor og farlig. Saa er og vor Igjen
losning, fom dertil et saarestort
og vigtigt Bcrrk, og ligesom et dybt
Hav. Dertilmed er og vor Modgang
og Gjenvordighed saare mangfoldig,
faa at der har uceret til sligt alt at ud
fore Bidtloftighed fornoden. Bil No
gen have det kortere, han lcefe ikkun
hvad der i den sorste, anden og tredie
Bog om Omoendelfe, Tro, Kjoerlig
hed,ldmyghed,Sagtmodighed,Taal-
modighed og Korfet i visse Capitlcr
er fremsat, saa sinder og har han deri
kortelig det ganske christelige Levnet.
Men vil og Nogen tage sig Umage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
