Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Arndts Fortale til den tredie Bog om den sande Christendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508 Fortale til den 3die Bog.
delsen, hvorved et Menneske forbedres daglig: derpcm ftlger en stMe
Oplysning, som den mellemste Alder, ved gudelige Tings Betragtning,
ved BMnen, ved Korset, ved hvilken alle Guds Gaver blive formerede.
Dertil kommer omsider den fuldkomne Alder’), fom da bestaar i en fuld
kommen Forening formedelst Kjcerlighed, hvilket Paulus kalder Christi
fuldkomne Vcext, og at vcere en fuldkommen Maud i Christo (Eph. 4,
2). Saadan Orden har jeg taget i Agt i disse tre Wger, saavidt
stee kunde, og jeg holder for, at den ganske Christendom, (saafremt og
saa BMnebogen kommer dertil) er heri efter Fornødenhed beskreven;
endstjMt Alting er ikke saa fuldkommen udftrt, saa at der aldeles in
tet skulde feile. Men den fjerde Bog har jeg derfor villet fK dertil,
at man kunde fee, hvorledes Skriften, Chrisius, Mennesket og den gan
ske Natur stemmer overeens, og hvorledes Alting indflyder igjen i det
ene, evige og levende Udspring, som er Gud selv og leder til det samme.
Men paa det du kan ret forståa mig i den tredie Bog, faa vid, at den
er rettet derhen, hvorledes du kan komme til at ftge og finde Guds
Rige i dig (Luk. 17, 21.), hvilket om det stal stee, da maa du over
give Gud dit ganske Hjerte og Sjcel, ikke alene Forstanden, men og din
Villie og Hjertes Kjcerlighed. Mange mene, at det er aldeles nok og
overflødigt til deres Christendom, naar de fatte Christum med eller i
deres Forstand, formedelst megen Lcesning og Difputering, hvilken er
nu omstunder den almindeligste Maade at studere Theologien paa, og
det bestaar blot i at vide meget, og de betcmke ikke, at den anden for
nemme Sjcelens Kraft, nemlig Villien og den hjertelige Kjcerlighed,
hMr og med dertil. Du maa give Gud og Christo begge Dele, saa
M har du givet ham din ganske Sjcel; thi der er stor Forstjel imel
mel Forstanden, hvormed man kan kjende Christum, og imellem Villien,
ved hvilken man elster ham ; thGi kjende Christum, saa meget som vi kan ;
men vi elske ham, scmsom han n. At kjende Christum efter den blotte
Kundskab, og ikke elske ham, det gavner intet. Det er derfor tnstnd
Gange bedre, at elfle Christum, end meget at kunne tale og disputere
om ham. Derfor stal vi faaledes ftge Christum med vor Kundskab og
Forstand, at vi og med en hjertelig Villie og Velbehag elske ham; thi
af den sande Christi Erkjendelse, kommer og den sande Kjcerlighed til
ham. GjM vi det ikke, saa sinde vi ham vel; men til vor største
Skade, thi det er just det, som Herreu siger (Matth. 7, 21.): De
stal ikke Alle, som sige til mig, Herre, Herre, komme ind Himme
riges Rige. Der er og to Maader at erlange Biisdom og Kundskab
’) Dette maa ikke saa forstaaes, s°m den aldeles ikke kunde °puaaes, mm som Noget hvor.
efter man af yderste Formne maa strcebe, denne Fuldkommenhed beMer to Ting:sig.
1) Tn christelig Lyst, Nidkjcerhed og Sinds Frimodighed w at ang.m«. MguuueHoam,
med al Flid at imodstaa sine onde Lyster, og med et glad Mod at stg : alle chn
ftelige Dyder. 2) At vi af Hjertet, uden al Falfihed.og Hyklen, hene Gud og vor Ncefte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
