Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Hvorledes et Menneske 3 Bogs
Veien, ere hans Naadekald lydige,
doempe vore egne onde Affekter, lade
os af Gud i Alting regjere, eller med
eet Ord at sige, at give ham et tro
ende, bodfærdigt, Ydmygt og roligt
Hjerte. Thi faa bliver et Menneske
Guds rette Bopcel og Eieudom ; saa
virker og Gud ret sine gudommelige
Ojerniuger i os, og til hvilke det el
lers var Euumuligt åtkomme: han
lider ikke, at vore egne Krcefter stulle
tilskrive sig Noget, eller at de ville i
Noget ftlge deres Selvhed og egen
Villie. Han vil enten have det ganske
Hjerte, eller Intet deraf. Naar vor
Sjcel giver sig ganske Gud i Vold,
og lader ham alene vcere Herre og
Mester derover, saa hviler Gud ganske
i den. Saa meget som Sjcelen hvi
ler i Gud og foruegter sine egne onde
Lyster og Begjcrrligheder, saa meget
bliver den dcelagtig i Gud, saa meget
meddeler Gud sig til den. Vil du ikke
lade Gud regjere din Villie,Forstand,
Begjceringer og Krcefter, men du vil
deri ftlge din Vantroes eget Godt
tykke, faa vil han ikke bo i dig, regjere
dig, eller virke sine Gjerninger i dig?
Skal dit pie see og fatte i sig et Bil
lede, da maa det vcere frit, tomt og
ledigt fra alt andet Billede og Skik
kelse, som du vilde det skulde seepaa;
det maa forlade alle andre Billeder,
at det kan see paa eet. Ligesaa kan
Sjcelen og dens Krcefter, Forstand,
Villie, Ihukommelse og Begjceringer,
ingenlunde fatte og see Gnd, naar
de ere fulde af Verden, af Kreaturene
og de jordiske Oz ligesom
pret, naar det stal ret hore en liflig
Harpeleg eller anden Musik, da maa
det vcere frit og tomt fta al anden Lyd.
Saa maa ogsaa Sjcelen vcere tom
fra Verden og dens Kjcerlighed, om
den stal HM og fornemme Guds Lif
lighed. Jo mere Sjcelen afsondrer sig
fta jordiske Ting, jo mere himmelsk
bliver den. Jo mere den holder sig fra
de jordiske Lyster, jo aandeligere og
deelagtigere bliver den i den guddom
melige Natur.
§ 5. Verden med sit Vcesen maa
ud af vore Hjerter, om Guds Naade
deri stal bo og regjere. Der er intet
Samfund imellem Lyfet og Mærket,
imellem Christus og Belial eller Sa
tan, som regjerer i denne Verdens
MMe. Og er Verden med sit Vce
fen borte af Hjertet, og det er renset
og tomt derfra, da maa Guds Naade
og Godhed vist opfylde det igjen. Na
turen lider intet tomt Sted, den op
fylder Alting med sig selv, og den skul
de ftr briste, end der skulde vcere og
blive noget tomt Sted. Er der intet
Andet, som opfylder et tomt Sted, da
selv Himmelen llig
emaade dersom MennestensHjerterud
tMmes fta Verdens Kjcerligheds, fta
Selvvilligheds, fta Selvraadigheds
*) Vi blive ikke gode ved det vi ere meget bestjaftigede i llt forrette Noget, men ved det
’ vi lide; naar vi lide og Male de guddommelige Virkninger og Gjerninger : os, og
holde selv stille. Item: See, da just lader et Menneske Gud raade med fig, overgiver
sig at vare hans egen, gi>r intet af sig selv, lader Gud raade og virke i fig. naar al
haus Sorg, MM, Frygt, BM og Begjaring uden Afladelse gaar udderpa», at Gud
j° ikke vil lade ham virke og leve som hau selv vil, men som det er Gud behageligt.
55) Den som sret vil tanke retskaffen vaa Gud, den maa med sit Hjerte gaa ud fra alle
Kreature; eller« kan han aldrig see Gud, saa lang; l>n hanger vid tunknge
Ting. der tie saa forgængelige; efterdi det, som er evigt, kan ikke nme stg med det,
som er timeligt, og til denne Tid alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
