Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes en troende Sjcel stal ftge Gud :c.
4 Cap. 531
hvormed dustore og ueNdeligeGud har
clstet mig i Christo Jesu, bringe dig
uden Afladelse en lydig Taknemme
lighed, der kan for din Kærligheds
Skyld igjen lade sine Kjcerligheds
StrMme udstyde til
Nceste, der kan staa fast i alt Kors og
Lidelse, uastadclig prise din Godhed,
og der kan, i Betragtning af de uende
lige Naadegaver, fom ere stjcenkede i
Christo, ogfaa rose sig i Trcengster.
Amen.
Det fjerde Capitel.
Hvorledes en troende Sjoel stal
ssge Gud inden i sig selv, og om
den Sjcels Teilighed og Salig
hed, fom i Troen med Gud er
forenet.
§ 1. Hvor Guds Rige er. er og Gus
selv oz virker efter sin Villie alene. Z 2.
Forstjel imellem de Mennesker, som endnu
ere under Syndens Ureenhed og Kreatu
rents Slaveri, og dem, som ere befriede fra
begge Dele.
loh.l7,26.legkundgjorde
dem dit Navn og vilkund-
det, paa det den
Kjcerlighed, fom du elfker
mig med, fkal vcere i dem og
jeg i dem.
§ 1. At Guds Rige er i de sande
Troende, det er tilforn i det Iste Cap.
af denne Bog faavelfom og andre
Steder bevist. Desligeste, at Gud er
og bor i dem med sin naadige Ncer
vcerelse. Er nu Guds Rige, ja Gud
selv i os, saa er han der med al sin
Naade og Godhed ; thi hvor Gud og
hans Rige er, der er han ganske og
did henftrer han al sin Naades og
Godheds Rigdom, og da er og Gud
Sjcelen ncermere og mere inderlig,
end dm er sig selv. Denne naadige
Guds Ncervcerelse, Iboelse og Rige
finder og faar man i sig, idet man,
fom i det andet Capitel er viist, ftger
Gud i en sand Omvendelse, og af
ganske Hjerte Guds Ord stittig og
alvorlig betcrnker og betragter, idelig
og inderlig raaber til Gud om hans
Naade, Oplysning og Regjering;
dcemper sine egne onde Affekter,Selv
kjcerlighed og Verdens Kjcerlighed,
afsiger sig selv ganske og holder sig
übesmittet fra Verden, lader sig af
Guds Villie i Alting regjere, er med
den i Alting fornFiet og veltilfreds,
enten Gud vil have ham fattig eller
rig, glad eller bedrpvet, HM eller
ringe begavet. Thi derved renfes
Hjertet fra Kreaturene og fra alle
fyndige Affekters Regimente og Her
redomme. Og faa sinder man Gud
med sit Lys og VcefeniSjcelens inder
ste Grund. Og de, som saaledcs sinde
Gud, hcrnge ikke ved Naturen, som de
blotte naturlige og uigjenfMe Men
nesker ; men de hcenge for Alting ved
Gud, fom har gjort Naturen. Og
derfor ere de ogfaa over Naturen i
Gud og ere med Gud forenede, ja Eet
med ham.
§ 3. Hvorfor de ogfaa ere de aller
yndeligstc Mennesker, de ere aldeles
herliggjort indvortes, som der staar
Ps. 45, 14., ja Guds veneste og
deiligste, som de kaldes i Salomons
Hvo som kunde see saadan
enSjcel,han stulde see det allerdeiligste
og alleryndigste Kreatur, ogmcerkedet
guddommelige Lys at lyse og stinne i
den; thi den er med Gud forenet og
er guddommelig, vel ikke efter Natu
ren, men dog efter Naaden. Og faa
dan en Sjcel begjcerer Intet, enten i
Tiden eller i Evigheden, uden Gud
34«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
