Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idm yghed dra ger,Guds Naade til sig.
533
5 Cap.
Bcerelfer hos dm HMe Haand, hvor
din Naade stal uddeles evindelig. Du
giver Sjcelen den Fred, som Verden
ikke kjender, ja saadan Fred, som den
hverken har eller kan give: Livet i
Gloede i Lidelser, Rigdom i
Fattigdom, 2Ere i Sjcendsel. Derfor
lad mig kun have dig, min Gud, saa
kan jeg vel undvære Verden. Duer
ene nok for de Sjcele, som kjende dig.
Jeg bekender og, at jeg er Me
vcerdig nogen eller himmelsk
Fryd, derfor lcegger jeg mig, du
alt KjM og Aanders Gud, i dine
naadige Hcenderlde samme have dan
net mig i alt det jeg er; lad dem
fremdeles berede mig vaa, hvad Art
og Maneer det er dig behageligt til
at blive og forblive her i Naadens Tid
og hisset i Herligheden forenet til
evig Tid med dig, vedlesumChristum,
vor Herre. Amen.
Det femte Capitel.
Hvorledes et Menneske kan fores
til Gud; item hvad de aandeliges
Fattigdom er, og om Idmygheds
Trapper og Grader.
§ 1. En sand Mmyghed hjalper bande til
at kjende Gud ret og os selv. z 2. Den
ne Ydmyghed kan All« have. i hvad Stand
de og ere, og Gud elfier den, i hvor han og
finder den.
Luk. 18, 14. Hvo som sig
selv fornedrer han skal op
h^ies.
§ 1. Den rette Tro avler afsig en
dsand gudelig hvilkenl-
*) Den aandelige Mmyghed beftaar deri
Elendighed og Uværdighed; uden et M
aandelige Gaver. Luther siger: Evan
myghed hjelper meget til at forhverve,
saavelsom ogsaa at beholde Guds
Frelse, Naade og Rige. Og denue
Idmygheds Art er deune, at et Men
neske kjendersin egenßinghed ogUdue
lighed til alt Godt, kjmder sig at vcere
af Naturen og af sig selv kun som et
tM og uuyttigt Trce, som Prer hen
til Ilden, at han er som en Skygge
og Intet, Wtter ingen forfængelig
Verdens Mrc, agter og ikke det, at
man foragtes af Menneskene, holder
det for en ringe Ting, at man enten
HM eller ringe ansees af menneskelige
Domme, ikke ovhMr sig over Andre,
lader sig gjerne sige, adlyder ikke alene
sine Overmcend, men og de mindre,
foragter Ingen, i hvor ringe han end
kanfynes, dMmer ikke en Anden, men
sig felv, og gjM, som Ordsproget
lyder: Feier reent sor sin egen DM.
Holder sig gjerne til de Fornedrede,
og gjerne omgaacs med dem, som ere
for Verden ringe og foragtede, holder
sig ikke bedre end de, men heller ringere,
som og Paulus agtede sig for det elen
digste Menneske og for den Mste
Synder (1 Tim. 1,15.), og tcenker,
jo HKere og herligere vort himmelske
Fcedreneland er, ester hvilket vitragte,
jo nedrigere og foragteligere er Beien
dertil. Augustinius siger: Veien er
foragtelig, men Maalet, fom den 1>
ber til, er herligt. Vil du uaa Maalet,
saa vandre vaa Beien. Og derhos
ftlger ogfaa det, at man agter sig ikke
vcerdig til nogen af de mindste Guds
c deri, at man kjender sin egen Uduelighed, Uformue
et Menneske har den, lan det ikke blive deelagtig i de
Evangelium kommer ikke til Nogen, som har fuldtop
og gode Dage; men alene til beængstede Samvittigheder, som ere i stor Hunger og
have en tom SM. Item: Gud bor ikke med sin Naade i de stolte og af sig selv op
vozede Hellige, men i de nedrige og ydmyge Hjerters dybe Dal. Item: Det gjalder
ikte om at blive Stor, men Liden i dette Rige; men Enhver vil vare Stor og Ingen
vil vare Liden ; de samme lMe ikke til dette Rige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
