Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det naturlige Lys maa gaa ned og Naadens Lys:c. 3 Bogs
550
at det ofte skyder sine Straaler ned i
de Ugudeliges Hjerter *) og advarer
dem om deres Ulykke og Fordcervelse,
skinner der ofte som Lyset i MMet,
alligevel Mærket begriber det ikke,
som der staar Joh. 1, 5. Men at
dette Lys ikke rMr og rammer Sjce
lens inderste Gruud, er af den Aarsag,
at Sjcelens Krcefter ved Synden og
Affekternes Urolighed ere adspredte
og formorkede; thi hvor Synden
regjerer, der er ingen Viisdom og der
er ingen Ro ; hvor Aret vil HM alle
Ting, Aiet vil fee alle Ting, Hjertet
vil tcenke vaa alle Ting, der er kun
en urolig og adspredt Sjcel med sine
Krcefter. Men dette Lys udkrcever,
at Synden stal dcempes og de uor
dentlige onde Affekters Stormvinde
stilles ; at et Menneske da i Hjertets
stille Ro og Hvile kan indvortes
oplyses, at dets Sind, Fornuft, Villie
og Hukommelse mdvortes i Sjcelens
Gruud da kau klargøres Da
hMr et Menneske anderledes end
tilforn, taler anderledes end tilforn,
og det er da ikke stette og gemene Ord,
men kraftige Aandens Ord. Da
beskuer den oplyste Sjcel i Aanden
Guds Herlighed, sukker efter ham,
sigende: Ak Gud! du er for mine
Aine den Allerdeiligste, for mine
Aren den Allerlistigste, for min Mund
den Allerfleste for og i mit Hjerte
den Allerkjcereste. Og er da Men
nestens Gjerning ikke hans egen,
men det er Guds Gjerning i ham,
hvilken er langt Mere end noget
Kreaturs Gjeruing. Thi saameget
som Gud er cedlere end alle Kreature,
saameget er hans Gjerning cedlere og
bedre end alle Kreatures. Derfor er
og vor Sjcel meget saligere, naar den
lider, at Gud arbeider i sig og lader
Gud virke i sig, eud naar den forarbei
der selv sin egen Gjerning. Thi saa
gjFr Sjcelen i alt sit Foretagende
Intet udeu i Gud og af Gud.
BFn.
Hellige Gud, du, fom har ved din
Viisdom gjort al denne Verdens
Viisdom til Daarlighed, og dem,
som holdt sig selv for at vcere vise,
dem haver du ladet blive forfcengelig
i deres Gjerninger og i deres ufor
standigeHjerter formorkede. Forbarm
dig naadelig over mig og udflet naa
delig mit Hjertes Blindhed og For
mørkelse ved dit Ords Kraft. Dit
Ord alene, o Herre, er et Lys som
skinner i MMt, ved hvilket Natten
fordrives og Dagen bryder frem og
Morgenstjernen opgaar i voreHjerter,
ellers fare vi vild og ved vor indbildte
formeente Viisdom forvirres til evig
Ak overgiv mig ikke i faa
dant forvendt Sind, at jeg skulde
fortroc mig vaa min egen naturlige
Kjcerlighed og vandre efter den samme.
*) Guds Ords klareste og reneste Lys, som i sig selv er en Livslngt, naar det falder :
haardnllttede Synderes Hjerter, da bliver det en Dpdslugt. Gud sender og undertiden
de Ugudelige af faderlig Kjcerlighed et Blik ned i Hjertet, og advarer dem mdvortes
om deres Fordcervelse, som Trempler og Erfarenhed udviser. Mangen En har levet
sikker og ryggeslvs, og agtet ingen udvortes Advarsler; meu see.Gud selv har skudt et
heftigt Lyn ned udi hans Hjerte, har grebet ham i hans Samvittighed, og fprt ham
til at kjende sit ugudelige Levuet, at Samvittigheden derover er blevet forstrcekket og bange,
og derved har Gud villet have ham advaret ! sit Hjerte om bans Fordcervelse.
sb) Her tales ikke om, hvor vor Oplysning har fin fyrste Oprindelse fra; men hvad der :
Mennesket oplyses, nemlig Sjcelens rette inderste Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
