Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554 En Christen stal een Gang om Dagen vende :c. 3 Bogs
Aand over min Nceste, som er salden,
haver en Velbehag til mig selv og for
agter Andre i Henseende til mig.
Loer mig at bctcenke, o Herre, at det
er din Naade at tilskrive, naar jeg
staar, men at jeg og vel kan falde og
visselig maatte falde, dersom du tog
din Haand tilbage. Lad mig betragte
hvormeget der endnu fattes mig selv,
at der derved maa opvcekkes en Med
lidenhed i mig imod min svage Nce
ste. Saa ofte som min fordcervede
Vanart viser migSkjceven i minNce
stes Aie, saa viis du mig af din Naade
den Bjcelke, som er mit eget Me ; drag
du den tilforn ud af mit Aie, og ind
skriv tillige i mit Hjerte de Torden
ord: O Menneske du kau ikke und
skylde dig, hvem du og er, du som dM
mer en Anden; thi hvori du dMmer
Andre, deri fordMmer du dig selv,
efterdi du de selvsamme Ting,
som du dMmer andre for ; men tcen
ker du dette, o Menneske, du dMmer
dem, der gjM saadaune Ting, og
gjFr selv de samme, at du stal undfly
Guds Dom ? Men dersom din Nce
stes ringe Forseelse endelig fMr det
med sig, at den maa blive dMt, saa
giv, at jeg maa dMme en Kjcerlig
heds Dom, der maa udfalde til hans
og andre Menneskers Forbedring, der
kunde maaste have forarget sig over
ham. Lad mig bede for ham og faa
ledes ikke ftge mig selv eller min An
seelse ; men din Mre og Ncestens Vel
fcerd, ved lesum Christum, din SM,
vor Herre, som har heri efterladt os
etExempel. Amen.
Det tolvte Capitel.
En Christen stal i det ringeste
een Gang om Dagen afvende sig
fra alle udvortes Ting og gaa
ind i sit Hjertes Grund, og hvad
for stor Nytte han har deraf.
§ 1. Man man forsigtig bruge Krea
turene, at de ei stal forlede os fra Skaberen
i det Sted de stulle ftre os til ham. s 2.
Et Menneske maa ioetrnindste een Gang om
Dagen afvende sig fra Alting og have med
Gud alene llt gj^re.
Pf. 116, 7. Min Sjcel! kom
igjen til din Rolighed; thi
Herren har gjort vel imod
dig.
§ 1. Naar Meunesteus Sjcel staar
sig saavidt ud til de udvortes Ting,
at den ikkun hcenger ved Kreaturene,
da bliver den som et vildfarende Faar
aldeles forfart og forvildet. Men Gud
arbeider, at hau kan tilbageføre saa
dan en forfM og vildfarende Sjcel,
gjM den fra Kreaturene og om
vende den til sig felv igjen, pcmdethan
sit cedle og guddommelige Vcerk i
den kan fuldkomme. Derfor stutter
David dm lange 119de Pfalme V.
176 med disse Ord: Jeg har faret
vild som et Lam, der omkommer, op
ftg din Tjener, thi jeg har ei glemt
dine Bud, hvilken Sluwing synes vel
for etkjMigtMennestestetog ringe,
men den, som er oplyst i Gud, seer
deri den himmelske Oplysnings og
Viisdoms hele Vcerk og Gjerning.
Thi Mennestens Sjcel er sat imel
lem Tiden og Evigheden ; vender den
sig til Tiden, da forglemmer den Evig
heden og alle de Ting, fom hMGud
til, bliver langtfra den. Med vender
den sig til Evigheden, da forglemmer
den Kreaturene, faar igjen sin Frihed
og kommer til Gud og Gud drager
den til sig, og det er Guds HKeste og
største Glcede, at han kan udrette denne
sin Gjerning i Mennestens Sjcel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
