Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Cap. fordriver Guds Aand. 569
ringe og fattig i sit Hjerte (2 Sam.
6, 22). Joseph havde og iligemaade
et kydst og gudeligt Hjerte i sin Hus>
bonds ugudelige, letfcrrdige og vel
lystige Hus (1 Mof. 39, 9). Den
Hellig-Aand giver altid sine Tilhæn
gere den hellige Guds Frygt, bevarer
dem fra Verden ogdensOverdaadig
hed, paa det de ikke stal miste den ind
vortes acmdelige Fred og Sjcelens
Hvile. DerforstaardersPs.lll, lo.),
at Guds Frygt er Viisdoms Begyn
delse, og (Ordsp. 14, 27.), at Her
rens Frygt er Livets Kilde. Derfor
vender et gudfrygtigt Hjerte sig ikke
til Verden, men fra Verden til Gud,
og ftger sin Lyst, sin Rolighed, Fred
og Fryd for Alting i Gud alene.
Hvor der er en fand Guds Frygt,
Bod og Vedring, Anger og Ruelfe,
der vender man sit Hjerte fra alt det,
fom ulovligt er, og fm al Verdens
Kjcerlighed og Overdaadighed og
Forfængelighed, og vender det til det
lovligt er, og fornemmelig til det yp
perste Gode, som er Gud selv. Befinde
vi, at vi det ikke have gjort, men have
i Verdens RyggeslMhed fortæret vor
Tid, da stal det fortryde os inderligen
alle vore Livs Dage. Og dersom et
Menneske det gjM, ogsaaledes fortry
der sin forrige Forfængelighed, da sin
der han Naade, om han havde end
stjMt vcrret den groveste Synder, og
Gud glceder sig over ham, og vil ikke
anse hans Synder, men hans Tro og
Lcengsel,med hvilken han af sit Hjertes
Grund begjcerer at vcere flikket efter
Guds Sind og Villie.
§ 2. Saa stor Lyst har Gud til
Menneskenes Salighed, alligevel at
deres Daarlighed og Ondstab ofte
staar hans Naade imod, idet de af-
vende sig fra Gud til Verden, og ud
drive afderes Hjerter GudsAand, fom
med sin cedle Ncervcerelse dog gjerne
vilde bo i dem. Vil et Menneske leve
efter Guds Sind, saa maa han afdo"
Verden. GjM han det ikke, saa lever
han ikke efter Guds Sind, men efter
Satans Sind, og er Guds Fiende.
Og deraf fer man, at de fleste Men
nesker i Verden ere Guds Fien
der. O ! hvad ere vi Gud mangen
skyldig, indtil den onde Natur i
os indvortes og udvortes dpdes og
dcemftes, og et cedelt, gudeligt Liv og
Lcvuet igjen opvoxer og fremkommer.
Denne ster ved adskillige
Slags Kors og Gjenvordighed ind
vortes og udvortes, hvilket er vor for
dærvede Naturs Lcegedom, udrenfer
dens onde Forgift, at et gudeligt Lev
net i os maa begyndes. Derfor er
sligt Kors og Gjenvordighed os
Pist nyttigt, ja saa HM nyttigt,
at vi burde ofte heller Mste, at
det blev hos os, end at det for
lod os, pandet at det Onde, som er
i os, kunde ganske og dcempes
og Guds Vcerk i os fuldbyrdes ; thi
faa forkrcenket er vor Natur, at den
bedre kan stikke sig i onde, end gode
Dage. Det er derfor den allercedleste
Gjerning, at vi afdF Verden, baade
i Medgang og Modgang og det i
Taushed og Stilhed. Thi de, fom
ikkun i Utaalmodighed klynke og klage
sig derover, atde maa lideGjenvordig
hed, lade dermed see, at de ikke gjerne
ville afdF Verden, og at der er lidet
Godt i dem og lidet guddommeligt
Lys i deres Sjack. En ikke
Verden, da kan Gud ikke leve i En;
jo mere man lever efter den fordærvede
Natur, og dens Lyster til Villie, jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
