Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At man skal ikke forlyste sig i 3 Bogs
580
Herre! der er ingen dig lig, du er
stor og stort er dit Navn, du kan be
vise det med Gjerninger, hvem skulle
ikke srygte dig? Du staar de Hoffær
dige imod, men de ydmyge giver du
Naade. Ak ! saa kommer da, I kjcere
Guds BM, lader os tilbede, lader
os bKe Knce og nedfalde for Herren,
fom har stabt, forlast og helliggjort
os! Lader os, med alt hvad vi ere og
have, kaste os ned for hans Mder og
sige af Hjertet: Du er Alting, Herre !
jeg Intet, du erGud, jeg en usselOrm.
Af din Naade er jeg alt, hvad jeg er,
og af mig felv flet Intet. Dit aller
helligste Navn vcere evig Lov og Priis.
Amen.
Det enogtyvende Capitel.
At et Menneske skal ille forlyste
sig i de blotte Gaver, men for
nemmelig i Gud selv, som dem
har givet, og at man stal sor
noegte sig selv.
§ 1. Gud stal vcere vort inderste Hjer
tes eneste Begjcering, Lyft og Glade, s 2.
Vor Naturs Vanart vender os fra Gud tu
at llre og elske os selv og Gaverne mere end
Gud. § 3. Denne stal da fornagles, hvor
vel med Kamp og Strid.
Pf. 32, 11. Gloeder Eder
i Herren og fryder Eder, I
Retfærdige! og fyngcr med
Fryd alle (I, fom ere) oprig
tige i Hjertet.
§l. DensandeKjcerlighed tilGud
ftger og sigter i Alting fornemmelig
til Gud alene, forlyster sig fremfor
Alting alene i ham, som er det HKste,
ustabte og evige Gode, og ikke i Krea-
turerne eller i de skabte Ting. Og
steer saadanSjcelensForlystelseiGud
inderlig og i Sjelens Grund, hvor
Guds Rige og somerstilt
fra alle udvortes og jordiske Ting
og hvor den Hellig-Aand virker sine
Gaver og ytrer demiSjcelensKrcefter
formedelst Viisdom og Forstand og
Lcengfel efter det Meste Gode, som
er Gud selv,og andre deslige Sjcelens
Gaver. Men heri har man at tage sig
selv vare, at man ikke forlyster sig sor
nemmelig i Gaverne, men fornemme
lig og allermest i den, fom dem har
givet, og elsker ham fremfor alle hans
Gaver. Thi den bedragelige Natur
og det forkrænkelige Kjch falder fna
rere til Gaverne alene og forlyster
sig mere i dem, end i den, fom dem
har givet, og derved bedriver et Af
guderi og besmitter og fordcerver den
hele Sag, hvilken man stal vogte sig
for; thi Gaverne ere ikke Gud selv.
I hvor yndelige Gaverne ere, enten
det er Kundskab, Rolighed eller anden
stig Sindets Vederkvægelse, faa ere
de dog ingenlunde Gud felv, men fra
ham adstilte og ere ikkun en Skygge
af ham, og stulle derfor ingenlunde
elstes fom Gud felv, men ikkun fom
hans Gaver, hvilke vi skulle bruge med
Taksigelse, men ikke gjMe en Afgud
af dem og elske dem lige ved den, dem
givet haver, fom er Skaberen velsig
net i Evighed (Rom. 1, 25). Bi ere
skabte og kaldede til uendelige store
Ting og til at nyde og blive deelag
tige i Gud felv, derfor tager Gud det
meget ilde op, at vi lade os nKe med
-> «^
det er oprettet i dem af Gud selv. ,
55) Hvilke Gud ikke selv har opfordret til sin Gzermng.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
