Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den tredie Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Cap. Uvcerdighed og Uduelighed. 587
Nceste. du din Ncestes Skade
med den Gerning du da kan
den ikke mere behage Gud, end det
kunde blandt Menneskene vcere beha
geligt, at du slagtede SMnen for Fa
derens Aine. Og veed du, at den
Gjerning i sig selv er lovlig, og du
veed tillige, at din Nceste, som har
ikke den Kundskab, at den er lovlig,
kan forarges derved, da skal du heller
lade vcere saadan Gjerning, end der
ved sorarge din Nceste ; thi man stal
ikke scette StO og Forargelse for sin
Broder (Rom. 14,13). Og vee det
Menneske, ved hvilket Forargelse
kommer (Matth. 18, 7). Men er
din Nceste noksom undervist, at det
ikke er Uret eller det kunde vcere ska
deligt for Andre, om du lod det fare,
da er det Tid at gjM det. Alle
hcmnde Ting ere mig vel tilladte, si
ger Paulus 1 Cor. 10, 23., men de
samme ere ikke alle nyttige. Item
V. 24: Ingen stal ftge sit Eget,
men Enhver det, som er den Andens.
Item B. 32: Vcerer uden Forar
gelse baade sor og Grceker og
for Guds Menighed. Saa stal du
og have et venligt og kjcerligt Hjerte
til din Nceste i alt det du gjM. Der
for, naar du ofrer din Gave og du
kommer ihu, at din Broder har No
get mod dig, da gak hen og forlig dig
ftrst med din Broder, siger Christus
Matth. 5, 23. 24. Desligeste stal
du ogsaa ftge at tjene din Nceste med
dine Gjerninger, i hvad du kan, og
vide, at du og derfor har faaet det
Gode, du haver, at du og, faavidt dig
muligt er, dermed stal ftge din Nce
stes Gavn og Gode. Hvo som ikke
til sin Ncestes Gavn og Tjeneste an
vender det Pund, han har faaet af
Gnd til at tjene sin Nceste med, han
maa Gud et strcmgt Regnstab
derfor, og det vil gaa ham, som det
gik den unyttige Tjener, der havde
gravet sit Pund ned i Jorden (Matth.
25, 25.) og ikke brugt det til sin Nce
stes Nytte og Gavn, hvortil det dog
var given, og maatte derfor miste det
igjen; thi hans Huusbonde tog det
fra ham og gav en Anden det, fom
vidste at bruge det bedre (B. 28),
lod og kaste ham i det evige
hvor der stal vcere Graad og Tcender
gnidsel (B. 30). Og saaledes vil det
ogsaa gaa dig, om du dig ikke bedre
stikker heri, saa at du bande mister
Guds Gaver og hans Naade, og maa
derforuden kastes i det evige Helvedes
Fcengfel. For det femte og sidste stal
du ogsaa gjM alle dine Gjerninger i
Admyghed og med Frygt og Bcevelsc,
saa at du frygter for Guds forstrcek
kelige Vrede og hans hemmelige
Dommes, ikke fom den, der tvivler
vaa hans Naade, men fom den, der
*) Ved disse hemmelige Domme forskånes
men de, som Gud Fver imod alle Mer
ikke nogle saadanne, somMalviuisterne foregive,
nester og veed forunderlig at ftre dem ved alle«
Mennesker
håande Kors og Fristelser. Han sigter hermed til de haarde tilfaldende Lidelser og Tug
telser af Gud, hvormed han undertiden hjemsøger de Troende i denne Verden, hvil
ket er skjult for dem, saalcenge det gaar dem vel. De ved ikke, hvad Gud har besluttet,
der stal ramme dem i denne Verden, ftrend de endelig engang omsider maa faa det at
ftle og smage. (See Job 3, 25). Saa stal da de Troende ide gode Dage jo ikte
opMe sig, efterdi de itke vide hvad Gud endnu maatte lade komme over dem og alle.
rede har besluttet over dem. Det er dem og en Advarsel om at vare sig for Sikker
hed, at de saaledes stal elfie.Gud/at de frygte ham, Paa det’deWe ved deres Uly
dighed stal drage Guds Bredes Domme over sig. Luther over den 130 te Psalme N.
3: I et retskaffent Menneske maa der altid vcere Frygt for Guds Dom og for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
